Foder til din tamrotte.
Rotternes grundfoder kan bestå af en gnaverblanding uden kanin/alfalfa piller, en gnaverblanding specielt til rotter eller altromin, som er et fuldfoder udviklet til laboratoriebrug. Man bør undgå nødder og et højt indhold af solsikkekerner, da disse er meget fedende og dårlige for rotterne i store mængder. Som tilskud til grundfoderet kan man give friskt grønt og frugt, pasta både kogt og rå, kogte ris, katte eller hundetørkost og forskellige morgenmadsprodukter med lidt eller ingen sukker. Rotternes foder bør bestå af max. 15 % protein og 4-6 % fedt. Af gode grøntsager kan nævnes: kogt grønkål, broccoli og rosenkål. Gulerødder, agurk og mælkebøtteblade. I mindre mængder er kogte bønner, grønne bønner og kål, rå tomater, græskar og nødder også fint. Rotter bør ikke få roer, rødbeder, selleri, rabarber, spinat, radiser, persille, kål, grønne bananer og rå kartofler, da disse indeholder stoffer eller toksiner, som ikke er gode for rotterne. Derudover bør menneskeslik overhovedet ikke indgå i rotternes diæt på noget tidspunkt. Vil man give rotterne noget specielt guf er yoghurtdrops et godt alternativ. Hvis man vil forkæle sine rotter lidt ekstra kan man give dem lidt tilberedt fjerkræ, rejer, kogte æg eller melorme, men det bør ikke gives i for store mængder og heller ikke for tit, da proteinindholdet i disse ting er ret højt. Rotter skal have adgang til frisk vand hele døgnet, det er nemmest at bruge en vandflaske til dette, da vandskåle hurtigt bliver fyldt med bundstrø og andre mindre hyggelige ting.
Bur og indretning af dette.
Rotter er meget aktive og nysgerrige dyr, de elsker at klatre og derfor bør et bur til rotter have en god højde helst over 60 cm. Minimumsmålet for et bur til to rotter bør ligge på 60*50*40, og jo flere rotter man har, jo mere plads skal de have. En god tommelfingerregel er at hver rotte skal have 0,06 kubikmeter plads, dette kan udregnes ved regnestykket højde*bredde*længde i meter og dividere med 0,06 med vores eksempel på mindstemål giver det 0,6*0,5*0,4/0,06 = 2. Buret kan indrettes med hylder, så rotten kan ligge højt i buret og følge med i hvad der sker. Man kan købe plastikhylder hos de fleste dyrehandlere, eller man kan lave sine egne af plexiglas, voliere tråd eller træ. Træhylder bør lakeres med giftfri vandbaseret lak eller betrækkes med voksdug, da rotternes urin ellers trænger ind i træet. Mange rotter elsker også at have en hængekøje, som man kan hænge ned fra toppen af buret, til at dase i. Hængekøjer kan være alt fra et gammelt lagen eller håndklæde til specialsyede hængekøjer, man kan købe. Papegøjereb, træktove til heste og andre former for solidt reb, kan hænges i buret for at skabe klatremuligheder for rotterne. Grene fra usprøjtede blåsyrefrie frugttræer kan også bruges i buret som klatrestativer. Plastikrør fremstillet til ildere er en anden god ting til indretningen, de kan fungere som trapper fra hylde til hylde, som huler man kan gemme sig i eller bare legeplads. De kan hænges fra tremmerne eller lægges i bunden. Man kan købe store plastikløbehjul, specielt fremstillet til at være sikre at bruge for dyr med lange haler. Løbehjul af metalgitter er direkte farlige for rotterne, der risikerer at få halen i klemme, mens de løber. Huse og huler kan man finde i alle afskygninger, og de fleste rotter elsker at putte sammen med hinanden inde i de mørke huler. Akvarier og terrarier bør undgås til brug som rottebure, udluftningen er simpelthen ikke god nok, og man risikerer, at rotterne bliver syge af ammoniakdampe. Tremmebure er langt bedre, da disse giver bedre klatremuligheder og bedre udluftning.

Burstrø og tissebakke.
Bundstrøet i rotternes bur kan være mange forskellige ting. Man kan f.eks. bruge aviser, pressede papirpiller, bøgeflis, gnavz(tang), hør, majsstrø, træpiller og træspåner. Man bør dog undgå træpiller og spåner fremstillet af gran og cedertræ, da disse udskiller et giftstof, der hedder phenoler, som er dårligt for rotternes nyrer og lever. Derudover bør man undgå bundstrø, der støver meget, da støvet kan irritere rotternes luftveje. Buret renses efter behov, jo flere man har jo oftere skal man som regel også rense. Specielt hvis de ikke har megen bundplads i buret. Rotter kan lære at bruge tissebakke både i og udenfor buret. I buret kan man bruge en hjørnekasse fremstillet til ildere, og udenfor kan man bruge en lille kattebakke eller anden lav plastikkasse. For at rotterne ikke slæber strøet fra tissebakken med, når de går, bør strøet i kassen være af en lidt tung art såsom papirpiller, træpiller eller gnavz.
Det sociale samvær med tamrotterne.
Når man køber en rotteunge hos en privat avler, er den som regel tam når man får den, men fra dyrehandlere er det sjældent tilfældet. Når man skal gøre sin rotte tam er det en god idé at bruge masser af godbidder og langsomt vænne rotten til at man er der. Når man løfter sin rotte, må man ikke tage den i halen, da man risikerer at skade den ved det, tag fat omkring kroppen på den bag forbenene og støt bagkroppen med den anden hånd, når du løfter den. Eftersom tamrotter er meget sociale dyr, bør man have dem meget ude, gerne mindst en time om dagen. Udetiden kan gå med leg og agility eller man kan have rotterne ude og nusse, mens man ser tv. Nogle rotte-ejere har legehjørner med løbehjul, tissekasse og et hus eller en anden form for hule, de kan putte i, så kan rotterne passe sig selv og komme hen når de gerne vil snakkes med. Hvis man lader rotterne løbe frit i hjemmet, bør man sørge for, at de ikke kan komme til at gnave i ledninger og andet farligt. Kort sagt, man skal rottesikre sit hjem, både for ens egen og rotternes skyld.
Sammensætning.
Da rotter jo som nævnt ikke bør gå alene skal man jo også tænke lidt over sammensætning af dyrene. Det er en skrøne at hanrotter ikke kan gå sammen. Der findes mange eksempler på store velfungerende grupper af hanner. Hunner og hanner bør ikke gå sammen, da man hurtigt vil få mange unger så., og for mange kuld er ikke godt for hunrotten. Når man får en ny rotte til sin gruppe, bør man lade alle rotterne mødes et neutralt sted f.eks. sofaen, hvor de lige kan lære hinanden at kende. Man skal forvente lidt slåskampe og piveri, men det er sjældent rotterne kommer til skade, specielt hvis den nye er en unge, de indordner sig som regel hurtigt under de ældre rotter. Nogle rotter kan flytte direkte ind efter den introduktion, men andre kan godt tage mere tid, derfor er det en god idé at have et ekstrabur til den nye under intro-perioden. Hvis man har store problemer med, at få de gamle til at acceptere den nye, kan et bad være løsningen. Hvis alle rotterne lugter af den samme gnavershampoo, har de nemmere ved at acceptere hinanden, derudover bør man også vaske deres bur helt i bund, så det også lugter lidt anderledes. Husk at tørre rotterne grundigt med et håndklæde efter badet, så de ikke bliver kolde.
Den ældre rotte.
Når rotten begynder at blive gammel, bør der ændres lidt i pasningen. Hunrotter bør tjekkes jævnligt for knuder ved mælkekirtlerne. Dette kan gøres ved at føle på maven i nærheden af dievorterne. Mange ældre rotter får besvær ved at bevæge sig rundt i buret, da deres bagben svækkes. Buret bør derfor indrettes sådan at rotten nemmere kan komme rundt, og der skal være fri adgang til mad og vand fra bunden af buret. Det kan være en fordel at have et bur med større bundareal, når rotterne bliver ældre.
Varme & Kulde
Fordi rotter er nataktive har de ikke udviklet sig til at udholde varme. Rotter sveder ikke og stønner heller ikke, som f.eks. hunde, for at køle sig. Rotter bruger deres haler som varme ventiler. Ved at sende mere blod til hudoverfladen afgiver rotter overskydende kropsvarme. På grund af denne mekanisme er haleløse rotter specielt udsatte for varmeslag og bør nok ikke udsættes for temperaturer der overstiger 32°C. Rotter bør kun være indendørs kæledyr, specielt hvis temperaturen overstiger 32°C, og husk at temperaturen i solen bliver markant højere end termometeret siger. For sunde og raske rotter vil temperaturer over 32°C være ubehagelige, temperaturer over 37°C kan være pinefulde og endeligt kan temperaturer på 40°C eller derover være dødelige. Rotter med infektioner i respirations systemet kan være endnu mere følsomme over for varme. Du kan mærke hvor varmt din rotte har det ved at mærke på dens hale. Normalt vil en rottehale føles kølig, så en varm hale betyder at rotten er påvirket af varmen. Hedeslag kan få en rotte til at falde bevidstløs om. Hvis det sker skal rotten køles af øjeblikkeligt ved at nedsænke den i køligt vand op til dens hals. Derefter skal dyrlægen kontaktes for nødhjælp.
Forbudt mad: Hvad du ikke skal give dine rotter Det følgende skal aldrig gives til rotter:
Giv aldrig:
|
Hvorfor ikke?
|
Skimmel ost
|
Indeholder giftig skimmelsvamp
|
Lakrids
|
Indeholder et mistænksomt neurotoksin
|
Rå tørrede bønner eller peanuts
|
Indeholder antinæringsstoffer, forsøger at røde blodceller klumper (note: de peanuts man køber i forretninger er næsten altid ristede, så de er ok… frosne bønner fra grøntsagsblandinger er ok, for de er blevet forkogt)
|
Rå sød kartoffel
|
Indeholder cyanid-dannende sammensætninger
|
Rå rødkål og rosenkål
|
Indeholder et antinæringsstof som ødelægger thiamine
|
Rå artiskokker
|
Hæmmer protein fordøjelsen
|
Grønne bananer
|
Hæmmer fordøjelsen af stivelse
|
Skind og øjne fra grønne kartofler
|
Indeholder solanine (gift)
|
Vilde insekter
|
Kan bære parasitter
|
Rabarber
|
Højt niveau af oxalater, som binder calcium
|
Rå upakket tofu
|
Kan indeholde bakterier (pakket tofu er sikkert)
|
Orange juice
|
Indeholder d-limonene, som kan forårsage nyre kræft hos hanrotter
|
Rå løg
|
Kan føre til blodmangel og en dårlig mave
|
|