Tilbagestrømssikring 

Hvad er tilbagestrømssikring? 
Transporten af drikkevand i forsyningsledninger og vandinstallationer foregår ved tryk. Trykket er normalt højere i ledningsnettet end umiddelbart før det enkelte tapsted.

Det kan imidlertid ske, at trykket i nettet er lavere end ved tapstedet. Det kan fx skyldes et lokalt undertryk i ledningsnettet (pga. ledningsbrud, store aftapninger fx brand), så vandet kan strømme tilbage.

Normalt skal vandinstallationer være udformet, så dette undgås, men manglende omtanke kan medføre uheld.

Der findes forskellige former for tilbagestrømning

• Tilbagestrømningen sker, fordi trykket er højere i vandinstallationen (sekundanettet) end i vandværkets forsyningsledninger (primærnettet). Et overtryk i vandinstallationen kan opstå, hvis der til tapstedet er tilsluttet pumper/motoriserede sprøjter, trykforøgeranlæg, fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere eller lignende.
  Hvis der mangler en kontraventil i disse anlæg eller den er defekt, trykkes vandet tilbage fra vandinstallationen til forsyningsledningen. Dette kaldes modtrykstilbagestrømning.

• Tilbagestrømningen sker, fordi trykket i forsyningsledningen (primærnettet) falder fx ved lækager, højt vandforbrug ved brandslukning mv. Dette kaldes tilbagesugning.

• Tilbagesugningen kan forstærkes ved hævertvirkning og således tømme vandet i tilsluttede anlæg som fx kar, vandbehandlingsanlæg og diverse filteranlæg.

• Tilbagestrømning kan forekomme, hvis trykket i forsyningsledningen falder eller helt forsvinder fx ved større lokale eller regionale strømsvigt, således at trykket i bygningens vandinstallation presser vandet ud i nettet. Dette kaldes tilbageløb. 

Eksempel på at tilbagestrømning har forurenet drikkevand

 1997:

I august måned 1997 blev der i Silkeborg ved en rutineprøve målt et for højt indhold af termotolerante colibakterier i drikkevandet. Dette igangsatte et stort undersøgelsesarbejde for at lokalisere kilden til forureningen.

Der blev i alt foretaget ca. 2000 analyser i løbet af de 8 dage forureningen varede. Ledningsnettet blev opdelt i sektioner, og borgerne blev anmodet om at henvende sig, hvis de havde oplysninger, der evt. kunne lokalisere kilden.

Teknologisk Institut havde en teori om, at et undertryk i ledningssystemet havde suget kloakvand ind. Det blev dog ikke bekræftet af undersøgelserne, og det lykkedes aldrig at lokalisere kilden. I alt blev 3000 personer berørt af forureningen.

2000:

I Århus blev der i oktober 2000 konstateret en forurening af drikkevandet i en del af Århus. Forureningen viste sig umiddelbart at stamme fra fjernvarmevand.

Århus Kommunale Værker (ÅKV) lokaliserede de områder, hvor forureningen havde sit udspring. ÅKV lokaliserede i dette område 2 defekte kontraventiler på en vandinstallation, som blev udbedret. Umiddelbart blev det dog ikke konstateret, om disse defekte kontraventiler faktisk var skyld i forureningen.

Det lykkedes aldrig at finde den reelle årsag til forureningen. Det varede ca. 7 dage inden forureningen var helt væk.

2002:

I 2002 gennemførte KE (Københavns Energi) en større og systematisk kontrol af installationerne på 90 udskænkningssteder i indre København, og i mere end 50 tilfælde var anlæggene installeret uden lovpligtig tilbagestrømningssikring.

Efterfølgende er installationerne på 38 udskænkningssteder i Tivoli og 35 restauranter i Nyhavn blevet undersøgt, og her var resultaterne tilsvarende nedslående.

Ved en ny omfattende undersøgelse i 2005 fandt KE igen tilsvarende fejlinstallationer i 34 ud af 110 udskænkningssteder. Fejlene er blevet rettet af autoriserede installatører.

2007:

Primo 2007 blev drikkevandet i et større område i Køge forurenet ved tilbage- strømning af renset spildevand fra Køge renseanlæg. Hændelsen skyldtes en sammenkobling af drikkevandsinstallationen og installationen for det tekniske vand. Forureningen var meget alvorlig idet det tekniske vand, som var renset spildevand var særdeles sundhedsskadeligt.

Mindst 224 personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område. To år efter er ca. 40 personer stadig syge, heraf 10 meget syge.

Krav til tilbagestrømningssikring i dansk lovgivning 
De overordnede krav på dette område står i Bygningsreglementet 08. 

Kapitel 8:

Stk. 3 Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning.

Stk. 4 Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen.

Vejledning
(8.4.2.1, stk. 3 og 4)

I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. 

Der henvises i BR08 til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer.

I BR08 henvises der også til DS 439 Norm for vandinstallationer, som en anerkendt måde at opfylde funktionskravene på. Installationer kan derfor udføres efter DS 439 uden yderligere dokumentation. DS 439 kan altså betragtes som en vejledning til BR08. 

Det er ikke ulovligt, at udføre installationer på andre måder end angivet i DS 439. Det kræver blot, at der fremlægges dokumentation for, at funktionskravene i Bygningsreglementet er opfyldt. 

Metoderne til sikring mod tilbagestrømning er angivet i DS 439, afsnit 4.4.1 og består af følgende anordninger: luftgab, kontraventil, kontrollerbar kontraventil, vakuumventil samt åben rørafbryder.

I DS 439 er opstillet en oversigt over, hvor meget det angivne medie er forurenet (forureningsgrad), og hvilke sikringsmetoder, der kan anvendes for at forhindre tilbagestrømning. Det er risikoen for forurening (forureningsgraden), der bestemmer sikringsmetoden. 

DS/EN 1717 er en europæisk standard. Denne standard er som udgangspunkt en frivil- lig/vejledende standard. Først når standarden indgår i en lov eller inddrages i regulati- ver/bekendtgørelser mv. vil den få lovpligtig status. Det er derfor vigtigt, at gøre sig klart, at man ikke er forpligtet til at følge hele standarden, men kan vælge de dele, der passer ind i den øvrige danske lovgivning, og som passer med dansk tradition. 

I DS/EN 1717 er ”forureningsgrad” erstattet med ”mediumkategori” og det bemærkes, at talværdierne som repræsenter sundhedsrisikoen er modsat rettede i de to standarder. Det er endvidere således, at det ikke er muligt, at sammenholde forureningsgrad og mediumkategori direkte. I det efterfølgende er kravene til tilbagestrømningssikring angivet for hver standard.

Typer af tilbagestrømssikring, sikkerhedsforanstaltninger

Generelt for de fem kategorier gælder følgende:

• Ved kategori 5 vil der generelt skulle anvendes luftgab som sikring mod tilbagestrømning. Men hvor der er risiko for opstuvning og/eller oversvømmelse, er luftgabsløsninger ikke velegnede.
  I disse tilfælde skal det vurderes, om sikringen kan anbringes over højeste opstuvningskote, eller om der med alternative sikringsmetoder og krav til anvendelse og indretning kan opnås den ønskede sikkerhed. Disse alternative løsninger bør altid forhåndsaccepteres af vandforsyningen og skal godkendes af myndigheden.

• Ved kategori 4 er der krav om brug af fx RPZ-TBS-ventilen som sikring mod tilbagestrømning, tilbagestrømningssikring mod kontrollerbare trykzoner. Der kan også anvendes luftgab.

• Ved kategori 3 er der valgmulighed mellem en dobbelt kontraventil, en tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner, eller en vakuumventil. En vakuumventil er kun tilstrækkelig sikring mod tilbagestrømning. I det tilfælde, hvor der opstår et undertryk (trykket går af nettet).
  I det tilfælde, hvor trykket i det lokale system er større end i det offentlige vandforsyningsnet, er en vakuumventil ikke tilstrækkelig. Der skal kontraventil løsningen benyttes.

• Ved kategori 2 er en kontrollerbar kontraventil tilstrækkelig sikring mod tilbagestrømning. Hvis trykket i udløbet er lig atmosfæretrykket (p=atm) kan en almindelig kontraventil anvendes.

• Ved kategori 1 er der ikke krav om nogen sikkerhed mod tilbagestrømning