Hvad giver klip i kørekortet? Det er nok et spørgsmål mange har stillet sig selv, når de ligger og kører på de danske veje og måske har kørt for hurtigt, eller ved et uheld er kommet til at køre overfor rødt. Her finder du svar på, hvad der kan give klip i kørekortet, så du ikke er i tvivl.
Den første konsekvens, hvis du får et klip er, at du får en bøde på 2000 kroner og så skal du oveni, betale 500 kroner til den såkaldte offerfond (Offerfonden) - Får du 3 klip indenfor 3 år, får du dit kørekort frakendt betinget og skal op til en ny teoriprøve og køreprøve. Dette kommer oveni bøden. Så det er dyrt at få klip.
Hvornår får jeg klip i kørekortet? Det gør du hvis.:
- Du overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30%
- Kører med for kort afstand til forankørende
- Kører ulovligt i nødsporet (f.eks. holder der for at tale i mobil)
- Ikke spænder børn under 15 år fast efter reglerne
- Kører over for rødt
- Ikke overholder din vigepligt. (f.eks. kører ud foran en)
- Du overhaler hvor det ikke er tilladt
- Du overskrider spærrelinjer ved en overhaling
- Hvis du øger hastigheden, mens du bliver overhalet !
- Du overhaler i et fodgængerfelt
- Du kører mod færdselsretningen
- Kører uforsvarligt, som f.eks slalom eller forbikørsel i tæt trafik
- Ændrer færdselsretning og/eller placering, så du er til fare eller ulempe
- Du kører venstre om et helleanlæg
- Du kører væddeløb eller om kamp
- Du kører over jernbanespor, hvor der er signal der siger du skal stoppe
- Og hvis du kører ulovligt med børn under 15 år på motorcykel
Derudover kan du få frakendt dit kørekort, hvis din forseelse ender med en trafikulykke, eller at du er til fare for andre. Så falder hammeren uanset og kortet bliver frakendt, når det sker sammen med noget nævnt ovenover.
Er du nybillist, altså har du haft kørekort under 3 år (lige meget hvor gammel du er), så har du kun 2 klip at køre på. Du får kørselsforbud efter 2 klip !
Hvordan fungerer det?
Klip er ikke fysiske klip. Det er en digital registrering af din forseelse. 3 klip indenfor 3 år, gør at du får dit kørekort betinget frakendt og skal op til en ny teoriprøve og køreprøve, som naturligvis skal beståes.
Man kan godt få flere klip på en gang. Så kører du for hurtigt, overfor rødt og har barn med i bilen, så får du 3 klip og en meget stor bøde, og derudover skal du for egen regning op til en ny teoriprøve og køreprøve.
Får du mere end 3 klip på en gang, tæller d. 4 og 5 forseelse med som de første 2 klip i en ny treårig periode. Får du hele 6 klip er kørekortet væk ubetinget, og du må ikke længere køre bil, eller andre køretøjer. Du mister alle dine kort. Retten fastsætter hvor lang tid du ikke må køre.