God looked around his garden and found an empty space
He then looked down upon his earth, and saw your beautiful face.
He put his arms around you, and lifted you to rest.
His garden must be beautiful, he always takes the best!
Anasha Gaia
Vi valgte tirsdag d. 29 juli 08 at lade Gaia sove ind, det var bestemt ikke
nogen nem beslutning, men det var den rigtige.
Gaia led af HD og det havde til sidst påvirket hende i en sådan grad at
hun var gået fra at være en glad, sjov og kærlig hund, til at være en trist
gnaven hund der bare ville være alene i sin kurv, selv hendes bedste ven
Anton kunne tilsidst ikke muntre hende op længere :´-(
Vi savner vores Youghurt (Gaias kælenavn) og det smerter langt inde i
mig, da jeg ved at jeg intet kan skrive der vil kunne retfærdiggøre hvilken
fantastisk hund Gaia hun var.
Hvil i fred Youghurten
Mor og Far elsker dig.
---------------------------------------------------------------------
Teglborg Kemba
Fredag d. 9 januar 09 kom den dag vi havde frygtet og udskudt så længe,
Kemba skulle sendes afsted på sin sidste rejse.
Kemba led af vaginal prolaps og havde problemer med hofterne, hvilket
hun var meget plaget af til sidst.
Det har taget mig nogle dage nu at få skrevet det her på siden.
Jeg skrev d. 9 januar et par timer efter afskeden:
Så er der blevet stille og Kemba er svævet til hundehimlen.
Vi snakkede meget med hende en times tid op til det skulle ske, vi
forklarede hende at det ikke var noget træls der skulle ske, da hun
tydeligt kunne mærke at vi var kede af det.
Vi fortalte hende at hun skulle glæde sig til at komme op til Victor, Gaia
og lille pigen.
Vi fortalte også at i hundehimlen er der ingenting der gør ondt og at man
der aldrig bliver gammel og syg.
Vi fortalte om solen, de grønne marker, alle de andre søde hunde og alt
det gode der ventede på hende.
Vi fortalte hende at grunden til at mor og far græd var fordi vi kom til at
savne hende så forfærdenligt.
Vi blev alle 3 enige om at vi bare skulle tænke på hinanden, så var vi
sammen igen.
Vi gik op på marken og tog Arthur og Cessna med, da det er hendes
bedste venner og de fik leget og sagt ordentligt farvel til hinanden.
Så gik turen til dyrlægen, det var heldigvis vores alle sammens
yndlingsdyrlæge Jakob der stod for det. Han var super sød og gav hende
mange guffere, mens han talte sødt til hende.
Kemba var omringet af de mennesker der elsker hende alle højest, min
mor, Michael og jeg.
Dyrlægen og vi 3 sad på gulvet sammen med hende og kælede og
kyssede hende, mens vi fortalte hende hvor dejligt det hele nok skulle
blive og at vi elskede hende og ville savne hende altid.
Det er en underligt følelse jeg nu sidder tilbage med, savnet er så
STORT at det nærmest ikke er til at rumme.
Tak til alle jer der har tænkt på os, det betyder så meget.
Hvil i fred Kæmpe Kemba mor og far elsker dig.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rathmanns Stevie Wonder
I dagene d. 30 og 31 januar 09 gennemgik jeg nogle af de sværeste dage i mit liv.
Stevie skulle kastereres d. 30 januar, normalt et lille indgreb uden
komplikationer.
MEN lille Stevies hjerte stoppede 4 gange under operationen.....
De fik ham dog genoplivet hver gang og ud på eftermiddagen fik jeg ham
med hjem.
Desværre var Stevie ikke som han skulle være og havde hen ad aftenen
nogle krampeanfald, kl 03,00 fik han et meget slemt et og han skreg af
smerte, vi hastede afsted til dyrlægen, hvor han fik Stesolid sprøjtet
direkte ind i blodbanerne og lagt et drop. vi kunne ikke gøre andet end
at vente.
Næste morgen ringede dyrlægen og sagde at han var stablil, men intet
var sikkert.
Kl 17 ringede han igen og sagde at han ikke mente at Stevie nogensinde
ville vågne igen, han havde været for længe uden ilt under
hjertestoppene og hans centralnervesystem havde taget skade.
Vi tog op til dyrlægen for at tage afsked med lille Stevie, vi fortalte ham
om hvor dejligt der er oppe i himlen og hvor dejligt han ville få det.
Vi fortalte ham at deroppe var de af hans søskende der havde måtte
lade livet til den ondskabsfulde øjenbetændelse, der tog synet fra Stevie.
Vi fortalte ham at i himlen ville han kunne se.
Vi fortalte ham om alle de dejlige og søde hunde der ventede på at lege
med ham.
Vi fortalte ham om alle de hunde der ville passe på ham og tage sig af
ham.
Jeg forsikrede ham for at han bare skulle kigge ned på mig og så ville jeg
være hos ham igen.
Jeg lovede ham at han snart skulle se mig igen, i himlen varer en dag
nemlig tusinde år.
Vi kælede med ham, han havde den mest silkebløde pels, jeg tænkte
stille mens en tåre trillede ned af min kind at om et kort øjeblik ville jeg
aldrig mærke den bløde pels igen...
Min mor nullede hans lille næse mens hun tog en stille afsked med ham.
Min bror græd og skreg hysterisk at vi ikke måtte slå Stevie ihjel!!!
Kl 19,30 sagde vi farvel til Lille Stevie....
Jeg knugede min lille dreng og græd som pisket....
Mit lille hjertebarn var revet fra mig og det var min skyld!
Hvis jeg bare ikke havde insisteret på at han skulle kastereres, så havde
han været hos os endnu.
Det hele skete alt for hurtigt, han fik slet ikke den afsked han havde
fortjent.
Min lille Stevie var mit vidunderbarn og noget helt igennem specielt, han
var sådan en man aldrig får igen.
Sov godt lille Stevie Wonder, mor og far elsker dig meget højt!
Du var en stor stjerne i vores liv og er det nu på himlen.
Jeg bad til GUD mange gange i de 48 timer og han hjalp lille Stevie og os
igennem det.
Tak til alle dem, der har støtte os.
----------------------------------------------------------------------
