Sæsonen starter i uge 38.
Ældremotion uge 39.
Forældre/Barn ½-3år.
Onsdag kl. 16.45-17.45 i salen.
Holdet er for mindre børn samt deres mor, far eller ”bedste”. Vi vil hver onsdag i en times tid, styrke motorikken gennem leg, bevægelse, sang og musik, samtidig med at vi skal have det sjovt. Der vil desuden være større udfordringer på redskabsbaner. Alt i alt handler det om kvalitets tid sammen med sit barn, på en sjov og udfordrende måde.
Håber vi ses Marianne.
Kontaktperson: Mette Dahl mobil:21719814.
Putteholdet 3-5 år
Tirsdag kl. 16.30-17.30 i salen.
Putteholdet er for raske piger og drenge, der selv kan gå til gymnastik.
Vi vil have fokus på motorisk træning på mange måder med leg og sjov. Alle børn vil blive udfordret ud fra deres niveau. Børn er forskellige og her gives plads og tid, til at man bliver tryg ved omgivelserne.
Vi glæder os til at lære jeres børn at kende, så kom op og prøv om det er noget for dem.
Mor og far har mulighed for at eftermiddages hygge i cafeteriet.
Håber vi ses Maja og Pia.
Kontaktperson: Pia Gad. Mobil: 24648830.
Krumspring 1. 0-2 klasse.
Tirsdag kl. 16.30-17.45 i hallen.
Krumspring er for begyndere, for dig der vil have det hele - du vil både springe på bane, lave rytme og springe på trampolin. Måske har du prøvet at lave en vejrmølle derhjemme, haft gymnastik i skolen eller måske er det hele nyt.
Vi starter fra bunden og arbejder os stille og roligt fremad i løbet af sæsonen.
På holdet laver vi gymnastik med og uden redskaber, leger og styrker kroppen og motorikken.
Vi laver også begynderspring som eksempelvis vejrmøller, kolbøtter og hæver niveauet alt efter hvor den enkelte gymnast befinder sig. Vi kommer også til at arbejde med smidighed, akrobatik, pararbejde, rytme og så vil vi grine, smile og have det sjovt.
Vi skal lege, springe, danse, møde nye venner, og prøver nye ting og vi glæder os til at lære dig at kende.
Vi ses
Maria, Mogens, Anja, Mikkel, William, Niklas og Trine.
Kontaktperson: Trine Mattebjerg mobil: 26465086.
Krumspring 2. 3-5 klasse.
Tirsdag kl. 17.45- 19.00 i hallen.
Her vil vi dygtiggøre os inden for spring og rytmegymnastikken. Vi kommer til at arbejde med grund-styrke- og smidighedstræning, rytmisk gymnastik med små sekvenser og opvisningsserier, spring på alle niveauer. Vi forventer du deltager aktivt i træningen.
Vi skal lege, springe, danse, møde nye venner, og prøver nye ting og vi glæder os til at lære dig at kende.
Da det er et opvisningshold. Bliver der en lille egenbetaling på opvisningsdragter.
Vi ses
Mogens, Anja, Maria, Mikkel, William, Niklas og Trine.
Kontaktperson: Trine Mattebjerg mobil: 26465086.
Tøzepigerne.
Rytmehold for 3.klasse og opefter.
Onsdag kl. 17.30-18.30 i hallen.
På dette hold, bliver det en time om ugen med "gang i den", der skal svedes og vi skal grine sammen. Vi vil blande grundgymnastikken med dans, og pigerne skal få musikforståelse, hvor vi tæller takter og deler musikken op med henblik på at lave serier.
Dette er et opvisningshold, hvor vi skal til 2 opvisninger til foråret, og der vil i den forbindelse komme en lille egenbetaling på dragt.
Håber vi ses
Med venlig hilsen Anja og Pernille.
Kontaktperson: Pernille Gravlund. Mobil: 2327101
ChriLi
Onsdag kl. 18.30-20.00 i hallen.
ChriLi er et rytmisk gymnastikhold for kvinder 18+. Poulsker og Svaneke er sammen om dette hold, som træner hver uge i hver lokalforening, og som har en månedlig fællestræning på skift i de to foreninger.
Fra februar frem til opvisningerne er alle træningerne ligeledes fælles.
Der ligges vægt på grundgymnastikken, med afsæt til et fedt og varieret serieprogram.
Vi glæder os til sæsonstart og til at gi’ gas med gymnastikken i godt selskab.
PIF: Instruktør Christina Vesth Jørgensen
SIK: Onsdag kl 19.30-21 Instruktør Linda Lassen
Kontaktperson: Pernille Gravlund. Mobil: 23271013.
Grooving Moves.
Aldersgrænse +13
Tirsdag 19.00-20.30 i hallen.
Dans og bevægelse til en masse god musik.
Vi får sved på panden og arbejder kroppen igennem på alverdens måder
– lige fra styrketræning, dans og små serier.
Kom og vær med på et anderledes hold for alle og enhver
– og hvor det er mere end tilladt at grine og have det sjovt!
Da vi afslutter morskaben med opvisning, vil der være en egen betaling på tøj.
Håber vi ses Pernille.
Kontaktperson: Pernille Gravlund. Mobil: 23271013.
CrossGym
Aldersgrænse 16 +.
Mandag kl. 17.00-18.00 i salen. Onsdag kl. 18.00-19.00 i salen.
CrossGym er en fanstatisk træningsform med plads til alle.
Du får bedre kondition, udholdenhed og styrke, ved forskellige kombinationer af mange øvelser, som kan tilpasses den enkeltes behov.
Der er ikke to timer der er ens og vi lægger vægt på at det skal være sjovt at gå på holdet.
Vi ses til nogle svedige timer i Poulsker.
Hilsen Trine N. Pedersen, Lene Espersen
og Trine Mattebjerg.
Kontaktperson: Louise Brandt Exsteen.
Mobil: 42336090.
Ældremotion
Opstart i uge 39.
Tirsdag 9.00-10.00 i hallen.
Varieret og sjov motion for mænd og kvinder i deres ” bedste alder ”.
Efter de gymnastiske udfoldelser er der mellem kl. 10- 11 mulighed for socialt samvær i klubhuset med sang og medbragt kaffe m.m.
Venlig hilsen Birgit.
Kontaktperson: Gitte Svenden. Mobil: 61652330
PIF's forårsopvisning
17/18.
Putteholdet.
Krumspring.
PIF's Tøsepigebørn.
Groovings moves.
ChriLi.
Fælles billede.