Maskindirektivet
Maskindirektivet (engelsk), Maskindirektivet (dansk) – HTML-format, Maskindirektivet (dansk) – PDF-format.
Maskindirektivet omfatter detaljerede krav til fabrikanter, som fremstiller nye maskiner. Maskindirektivet er omsat til danske regler ved Arbejdstilsynets bekendtgørelser nr. 561/94, 669/95, 831/98: ”Om indretning af tekniske hjælpemidler”.
Oplysninger vedrørende maskindirektivet
Nye fælles EU-normer medfører skærpede krav til leverandørerne af industriporte og ikke mindst krav til brugere og ejere af portene.
Rundt om i Europa er industriporte underlagt nationale portnormer, der fokuserer på sikkerhedsaspekter i og omkring porten. Typisk lægger man vægt på sikkerheden ved brug, sikkerhedsudstyret og sikkerhedsreglerne samt den periodiske vedligeholdelse. Eksempelvis har man i Schweiz en national standard, mens man i Danmark har haft en mere generel anvisning om tekniske hjælpemidlers indretning i form af At-anvisning nr. 2.2.0.1* (*udgået erstattes af At-vejledning B.1.3) og 2.2.0.3.
Nu er nye EU-normer på vej. Normer der skal afløse de enkelte landes nationale bestemmelser, og som vil stille større krav til leverandører af industriporte, men også, og ikke mindst, til brugere og ejere af porte.
På den baggrund er Arbejdstilsynet begyndt at forberede og i et vist omfang indføre nogle af kravene i god tid forud for, at portnormerne bliver gyldige.
Følgende At-krav og anvisninger er eller vil blive gældende inden længe
v Alle nye mekanisk drevne porte skal være CE-mærkede i henhold til Maskindirektivet. Det betyder, at producenten skal foretage en risikovurdering og en CE-mærkning, medlevere en overensstemmelseserklæring med oplysninger om anvendte relevante normer samt en drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Sidstnævnte skal gennemgås af brugeren/ejeren, for at denne kan erhverve sig viden om sikker betjening, faremomenter og ikke mindst løbende vedligeholdelse af porten.
v Ethvert produkt, der er underlagt Maskindirektivet, skal vedligeholdes i henhold til leverandørens anvisninger, så produktet kan betjenes og fungere sikkert i hele dets levetid. Dette gælder også for industriporte, hvor der bør foretages periodiske eftersyn og servicering af specialister inden for området.
v Tidligere leverede porte, der i dag udrustes med el-udstyr, kan CE-mærkes, når den nødvendige dokumentation (risikoanalyse, overensstemmelseserklæring og brugs-/ved ligeholdelsesanvisning) er udarbejdet.
v Alle mekanisk drevne porte leveret efter den 1. september 1996 skal være udrustet med en beskyttelse/rondel på kørerullerne som beskyttelse mod klemrisiko mellem rulle og skinne. At-krav**
v Mekanisk drevne porte leveret før den 1. september 1996 kan udrustes med denne beskyttelse. Dette er en anbefaling, som ejere af porte bør følge, specielt hvis der ventes færdsel omkring porten af personer, der ikke har eller kan forventes at have indsigt i sikkerhed og faremomenter ved en mekanisk dreven port.
v Mekanisk drevne porte leveret efter den 1. april 1997 skal have en kontinuerligt overvåget kantliste eller en periodisk overvåget kantliste, dubleret med en ekstra sikkerhedsanordning fx fotocelle. At-krav **
v Mekanisk drevne porte leveret efter den 1. april 1997 skal være udrustet med en sikkerhedslogik i styringen, så uanset om porten er i drift eller ikke, vil en aktivering af kantlisten medføre, at porten først skal åbne, hvorefter der skal følge en ”dødmandslukning” af porte, før portstyringen er tilbage i automatisk drift igen. At-krav **
v Mekanisk drevne porte leveret efter den 1. april 1997, hvor den drivende enhed kan frikobles fra portens balancering/fjedre, skal være udrustet med en fjederbrudssikring. Alle manuelle porte skal per 1. april 1997 have en sådan fjederbrudssikring, der skal være i stand til at forhindre portbladet i en ukontrolleret lukning/
bevægelse ved havari af en eller flere fjedre. At-krav**
v Mekanisk drevne porte bør have et håndbetjent motorværn, placeret forud for portstyringens strømtilslutning. Dette er en anbefaling.
v Mekanisk drevne porte skal have en reparationsafbryder for at imødegå utilsigtet drift af porten under service- og vedligeholdelsesarbejde. Afbryderen skal være udformet som en aflåselig hovedafbryder eller som CEE-stik, der uden brug af værktøj kan udtages af bygningens modsvarende CEE-dåse.
v Mekanisk drevne porte skal være udrustet med et nødstop placeret i umiddelbar nærhed af betjeningspanelet/-panelerne.
De foranstående At-krav mærket med **, der gælder for porte leveret efter den 1. april 1997, er tillige gældende for de særlig risiko-disponerede porte, der er nævnt i efterfølgende skema. Dette gælder uanset leveringstidspunktet.
Særlig risiko-disponerede porte |
|
|
Brandporte
(anvendt som industriskydeport) |
Industriskydeporte |
Industri-ledhejseporte |
|
Mekanisk drevne porte uden aktiv periodisk overvåget følekantliste eller tilsvarende sikkerhedsovervågning (lysbomme)
Mekanisk drevne porte uden reversering efter påvirkning af følekantliste m.v. |
x
x
>20 m2 |
x
x
>20 m2 |
x
x«
>20 m2 |
|
« Med radio eller anden form for fjernbetjening, hvor der ikke er fuld oversigt over porten |
Stikpropper, stikdåser og forlængerled skal have stor mekanisk styrke. CEE-stik og
-dåse skal være to-farvet (normal rød og grøn).
Med de nævnte tiltag sikrer Arbejdstilsynet en øget sikkerhed omkring bruges af industriporte, og det er krav, som At-inspektører i kredsene kan gennemgå under deres besøg på virksomhederne. Brugerne skal vide, hvordan portene skal betjenes, hvordan de skal udrustes forskriftsmæssigt, og at samtlige el drevne og mekanisk drevne porte skal være underkastet forebyggende vedligeholdelse.
Med disse krav og anbefalinger er danske porte dermed bragt i større overensstemmelse med de kommende EU-normer, hvilket netop var formålet med samarbejdet mellem brancheforeningerne og Arbejdstilsynet.
