Visse populære ideer om, hvordan kræft starter og spreder sig - selvom de er videnskabeligt forkerte - kan synes at give mening, især når disse ideer er forankret i gamle teorier. Men forkerte ideer om kræft kan føre til unødvendig bekymring og endda hindre gode beslutninger om forebyggelse og behandling. Denne side giver den seneste videnskabsbaserede information om nogle almindelige kræftmyter og misforståelser.

 

Common Cancer Myths and Misconceptions Google oversat.

I USA er sandsynligheden for at dø af kræft faldet støt siden 1990'erne. Fem-års overlevelsesrater for nogle kræftformer, såsom bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft, er nu 90 procent eller bedre. 5-års overlevelsesraten for alle kræftformer tilsammen er i øjeblikket omkring 67 procent. For mere information, se årsrapporten til nationen om kræftens status.

 

cancer.dk

Vil spise sukker gøre min kræftsygdom værre?
Nej. Selvom forskning har vist, at kræftceller indtager mere sukker (glukose) end normale celler, har ingen undersøgelser vist, at spise sukker vil gøre din kræftsygdom værre, eller at hvis du holder op med at spise sukker, vil din kræft skrumpe eller forsvinde. En diæt med højt sukkerindhold kan dog bidrage til overvægt, og fedme er forbundet med en øget risiko for at udvikle flere typer kræft. For mere information, se NCI-faktabladet om fedme og kræft.

Giver kunstige sødestoffer kræft?
Nej. Forskere har udført undersøgelser af sikkerheden af ​​de kunstige sødestoffer (sukkererstatninger) saccharin (Sweet 'N Low®, Sweet Twin®, NectaSweet®); cyclamat; aspartam (Equal®, NutraSweet®); acesulfamkalium (Sunett®, Sweet One®); sucralose (Splenda®); og neotam og fandt ingen beviser for, at de forårsager kræft hos mennesker. Alle disse kunstige sødestoffer undtagen cyclamat er blevet godkendt af Food and Drug Administration til salg i USA. For mere information, se NCI-faktabladet om kunstige sødemidler og kræft .

Er kræft smitsom?

Generelt nej. Kræft er ikke en smitsom sygdom, der let spredes fra person til person. Den eneste situation, hvor kræft kan spredes fra én person til en anden, er i tilfælde af organ- eller vævstransplantation. En person, der modtager et organ eller væv fra en donor, der tidligere har haft kræft, kan have øget risiko for at udvikle en transplantationsrelateret kræftsygdom i fremtiden. Denne risiko er dog ekstremt lav - omkring to tilfælde af kræft pr. 10.000 organtransplantationer. Læger undgår brug af organer eller væv fra donorer, der har en historie med kræft.

Hos nogle mennesker kan kræft være forårsaget af visse vira (nogle typer humant papillomavirus eller HPV, for eksempel) og bakterier (såsom Helicobacter pylori ). Mens en virus eller bakterie kan spredes fra person til person, kan de kræftformer, de nogle gange forårsager, ikke spredes fra person til person. For mere information om kræftfremkaldende vira og bakterier, se NCI-faktaarket om Helicobacter pylori og kræft og vores sider om HPV og kræft og smitsomme stoffer.

Bestemmer min holdning – positiv eller negativ – min risiko for, eller sandsynligvis helbredelse fra, kræft?
Til dato er der ingen overbevisende videnskabelig dokumentation, der forbinder en persons "attitude" med hans eller hendes risiko for at udvikle eller dø af kræft. Hvis du har kræft, er det normalt at føle dig trist, vred eller modløs nogle gange og positiv eller optimistisk på andre tidspunkter. Mennesker med en positiv holdning kan være mere tilbøjelige til at bevare sociale forbindelser og forblive aktive, og fysisk aktivitet og følelsesmæssig støtte kan hjælpe dig med at klare din kræftsygdom. For mere information, se NCI-faktaarket om psykologisk stress og kræft.

Kan kræftoperationer eller en tumorbiopsi få kræft til at sprede sig i kroppen?
Chancen for, at kirurgi vil få kræft til at sprede sig til andre dele af kroppen, er ekstremt lav. Efter standardprocedurer bruger kirurger specielle metoder og tager mange skridt for at forhindre kræftceller i at sprede sig under biopsier eller operation for at fjerne tumorer. For eksempel, hvis de skal fjerne væv fra mere end ét område af kroppen, bruger de forskellige kirurgiske værktøjer til hvert område. For information om, hvordan kræft spredes i kroppen, se vores side om Metastatisk kræft.

Vil kræft blive værre, hvis den udsættes for luft?
Nej. Udsættelse for luft vil ikke få tumorer til at vokse hurtigere eller få kræft til at sprede sig til andre dele af kroppen. For information om, hvordan kræft spredes i kroppen, se vores side om Metastatisk kræft.

Fremkalder mobiltelefoner kræft?
Nej, ikke ifølge de hidtil bedste gennemførte undersøgelser. Kræft er forårsaget af genetiske mutationer, og mobiltelefoner udsender en type lavfrekvent energi, der ikke skader gener. For mere information, se NCI-faktaarket om mobiltelefoner og kræftrisiko.

Forårsager elledninger kræft?
Nej, ikke ifølge de hidtil bedste gennemførte undersøgelser. Elledninger udsender både elektrisk og magnetisk energi. Den elektriske energi, der udsendes af elledninger, er let afskærmet eller svækket af vægge og andre genstande. Den magnetiske energi, der udsendes af elledninger, er en lavfrekvent strålingsform, der ikke beskadiger generne. For mere information, se NCI-faktabladet om elektromagnetiske felter og kræft.

Findes der urteprodukter, der kan helbrede kræft?
Nej. Selvom nogle undersøgelser tyder på, at alternative eller komplementære behandlinger, herunder nogle urter, kan hjælpe patienter med at klare bivirkningerne ved kræftbehandling, har ingen urteprodukter vist sig at være effektive til behandling af kræft. Faktisk kan nogle urteprodukter være skadelige, når de tages under kemoterapi eller strålebehandling, fordi de kan forstyrre, hvordan disse behandlinger virker. Kræftpatienter bør tale med deres læge om eventuelle komplementære og alternative medicinprodukter – inklusive vitaminer og naturlægemidler – de måtte bruge. For mere information, se komplementær og alternativ medicin.

Hvis nogen i min familie har kræft, er det så sandsynligt, at jeg også får kræft?
Ikke nødvendigvis. Kræft er forårsaget af skadelige ændringer (mutationer) i gener. Kun omkring 5 til 10 procent af kræfttilfældene er forårsaget af skadelige mutationer, der er arvet fra en persons forældre. I familier med en arvelig kræftfremkaldende mutation vil flere familiemedlemmer ofte udvikle den samme type kræft. Disse kræftformer kaldes "familiære" eller "arvelige" kræftformer.

De resterende 90 til 95 procent af kræfttilfældene er forårsaget af mutationer, der sker i en persons levetid som et naturligt resultat af aldring og eksponering for miljøfaktorer, såsom tobaksrøg og stråling. Disse kræftformer kaldes "ikke-arvelige" eller "spontane" kræftformer. For mere information om risikoen for at få kræft, se NCI-faktaarket om genetisk testning for arvelige kræftfølsomhedssyndromer og kræftårsager og risikofaktorer.

Hvis ingen i min familie har haft kræft, betyder det så, at jeg er risikofri?
Nej. Baseret på de seneste data vil omkring 38 procent af mænd og kvinder blive diagnosticeret med kræft på et tidspunkt i løbet af deres liv. De fleste kræftformer er forårsaget af genetiske ændringer, der opstår gennem en persons levetid som et naturligt resultat af aldring og eksponering for miljøfaktorer, såsom tobaksrøg og stråling. Andre faktorer, såsom hvilken slags mad du spiser, hvor meget du spiser, og om du træner, kan også påvirke din risiko for at udvikle kræft. For mere information, se Kræftårsager og risikofaktorer.

Forårsager antiperspiranter eller deodoranter brystkræft?
Nej. De bedste undersøgelser hidtil har ikke fundet beviser, der forbinder de kemikalier, der typisk findes i antiperspiranter og deodoranter, med ændringer i brystvæv. For mere information, se NCI-faktaarket om antiperspiranter/deodoranter og brystkræft.

Øger brug af hårfarve risikoen for kræft?
Der er ingen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at personlig hårfarve øger risikoen for kræft. Nogle undersøgelser tyder dog på, at frisører og barberere, der jævnligt udsættes for store mængder hårfarve og andre kemiske produkter, kan have en øget risiko for blærekræft.  For mere information, se NCI-faktaarket om hårfarver og kræftrisiko.