De fire dages Garthering var nok een af de smukkeste, stærkeste og sjoveste oplevelser jeg har haft længe. Dagene handlede om at finde en vision for hvordan vores og hele jordens liv skal være og i sidste ende manifestere det. Jeg har grinet, grædt, danset og leget som aldrig før i mit liv. Det har også gjort en masse ved mig, og startet en masse processer som stadig kører nu måneder efter.
Vi var 10 personer, - 2 peruvianere, 1 svensker, 6 fra forskellige steder i Staterne, og så mig fra Danmark. Nogle spændende og dejlige mennesker. Bl.a. Wendy som har rejst i Sydamerika i 1 àr sammen med sin mand. De er lige gamle med mig, solgte deres hus, rejste til Peru, hvor de i 8 måneder boede i en lille landsby og lavede frivilligt arbejde, hvorefter de har rejst rundt.
De 4 dage er en oplevelse som ikke kan beskrives på tryk, - og alligevel vil jeg prøve at fortælle en smule her.
1. dag startede med 3 præsentationsrunder, - i første runde skulle vi fortælle vores navn, navnene på vores forældre, forfædre, børn, børnebørn, kæreste og hvem vi ellers føler os nært knyttet til. Samtidig trak vi et bånd op af en pose - noget vi skulle bruge sidste dag igen.
I anden runde skulle vi fortælle, hvilke talenter/ideer vi kunne bringe til gruppen og hvor vi har talenterne fra. Mens vi gjorde det skulle vi lægge en ting af værdi på "alteret" og fortælle hvad det betød. Jeg lagde den lille nøglering jeg har fået af Julie som symbol på mine børn og børnebørn samt et billede af min dejlige kæreste og mig (behøver vel ingen forklaring).
I tredje runde skulle vi fortælle om vores største frygt. Og det var interessant at høre, at næsten uanset hvad vi hver især fortalte, kunne alle tilslutte sig. For i bund og grund handler det jo om angsten for at ikke være god nok/for at fejle, - og også måske frygten for succes.
Resten af dagen gik med historiefortælling af Valerie, - en ikke bare professionel men også gudbenådet historiefortæller fra USA. Jeg har været så heldig at få en CD med nogle af hendes historier. Vi havde indslag med Nia-dans og bevægelse (www.nia.com) og om aftenen healingceremoni med de to skønne unge mennesker fra Peru. Luz-Maria og Daniel er to unge, smukke mennesker fra en landsby i nærheden. De studerer i Lima, men arbejder frivilligt på en landsbyskole så meget de kan. De er så viise, ydmyge og kærlige at man kun kan elske dem.
Jeg var ikke med til den ceremoni, for jeg havde fået tid til en session hos Gray, - en shaman som bor på stedet. Gray er fra Californien, og i et par short og med et surfbræt ville han ligne enhver typisk californisk ung mand. Han er uddannet shaman i bl.a. Ecuador. Jeg blev bedt om at købe 2 æg og et stearinlys, og det lød jo spændene. Havde det været alle andre steder og med en anden shaman, ville det ha skræmt mig væk. Men jeg købte det og mødte op i badedragt, som jeg havde fået besked på. Under ceremonien brugte han lyset til at stille diagnose, og fjer, sten, æg, blomster og mange andre sjove ting til at rense mit energifelt med. Det var en meget stærk og smuk ceremoni, og bagefter kom jeg ned og ligge mellem varme tæpper, men Gray healede mig. Jeg røg direkte tilbage i fostertilstanden og det var sgu ikke rart. Nu ved jeg hvor følelsen af ikke at være ønsket/usikkerheden kommer fra. Det var en meget stærk healing, og jeg havde ikke energi til andet end at gå "hjem", tage et varmt bad og sove. De fleste nætter handlede mine drømme om at blive forladt, men denne nat handlede drømmen om at fà byttet en vare som ikke var ok. Jeg fik besked på, at hvis jeg ville ha den ordnet, må jeg komme tilbage i juli 2009. Måned og år var vigtig, så måske skal jeg tage en gruppe med til Peru i 2009? Eller måske noget helt andet?
2. dagen begyndte med Qi Gong ude i solen, historiefortælling og at finde en vision for os selv, vores nærmiljø og verden. Bagefter fik vi udleveret en stor klump ler, og skulle forme et symbol på vores vision. Det var en dejlig oplevelse at sidde solen og "lege" med ler. Der blev formet mange smukke ting, - jeg selv lavede en Pachamama med alle hendes børn.
Senere på dagen skulle vi male intuitive billeder, som vi så gik igennem sammen og fandt symboler i. Efter aftensmaden sad vi nogle timer rundt om bålet og fortalte historier som handlede om vores vision. En helt speciel og smuk oplevelse at sidde mellem bjergene, under den sorte himmel med de tusindvis af stjerner og varme os ved bålet.
3.dagen startede igen med Nia-dans. Noget jeg må finde en lærer til i Danmark. Jeg vil rigtig gerne lære det ordentligt. Herefter skulle hver især give og modtage 2 gange behandling, - af hvad vi nu kunne. Jeg gav Sjælehentning, og det blev så populært, at jeg måtte give flere i løbet af dagen og næste dag. Jeg selv fik en gang massage af Gray og en kort "Inlightning" af Jamie. Hun er uddannet shaman af Viloldo, og jeg må nok indrømme, at det var en stærk oplevelse. Fik mig til at ønske at lære nogle af hans teknikker. Vi fik formuleret en fælles vision for Jorden/Verden. Og om eftermiddagen skulle vi på en shamanistisk rejse, og her fandt de andre på, at vi skulle udføre den på toppen af "en bakke". Ups - der kom Jonna-Marias højdeskræk lige på banen igen. Men der var mange hænder at holde både på vejen op og ned, så det gik fint. Men da Shamanen Jamie fra USA ville have mig til at hjælpe hende og derfor stå ude på kanten, sagde jeg stop Det var for meget, så en anden måtte træde til. Vi blev så på skift lagt på et tæppe og vores lyslegeme blev løftet ud af kroppen og sendt en tur jorden rundt. En ret spøjs oplevelse. Og spændende.
Dagens energiarbejde havde udmattet os allesammen, sà aftenens Drømmefanger-bygning måtte vi aflyse. Derfor endte vi 4 tøser i køkkenet, hvor vi bagte chokoladekage og drak rødvin. Fik snakket alvor og sjov, grinet en masse og opdagede jo, at de udfordringer livet har til os, er eens uanset hvilket kontinent vi bor på.
Sidste dag skulle vi tegne et visionboard med vores vision. Og også hver skrive og fortælle en historie som handlede om visionen. Det var som mange andre ting med til at rykke min "panik-knap" (det kan jeg da ikke finde ud af/de andre er bedre), men dagene her har virkelig gjort en forskel, for panikken varede kun 5 sekunder, så indså jeg, at selvfølgelig kan jeg det. Så jeg fik skrevet en dejlig historie på engelsk og fortalt den i gruppen. Der var mange dejlige historier, og Gray har heldigvis optaget dem alle på CD, så jeg kan genopleve det hjemme. Dagen gik også med forskelligt energiarbejde, - energi-rejser. Om eftermiddagen malede vi et fælles maleri som endte med at blive rigtig smukt. Vores lerfigurer bar vi ned til floden - Syngende en selvdigtet og smuk tekst til "Down by the river side". De blev alle kastet i den hellige flod "Wilka Ñusta/Urubamba". Bagefter spiste vi chokoladekagen med is på og så var det tid til at slutte. Vi gik her især op til alteret og tog vores ting tilbage, mens vi fortalte, hvad vi havde fået ud af dagene. Til slut vævede vi vores bånd fra første dag ind i en væv, og det blev endnu et smukt bevis på vores arbejde.
