Efterværn

Som en naturlig del af undervisningen i konflikthåndtering, kommer vi ofte ind på de oplevelser, hændelser eller traumer, som personalet har oplevet i forbindelse med jobbet.

 

Det er et vilkår i arbejdet med udsatte, psykisk syge, hjerneskadede, traumatiserede, misbrugere mfl. at der kan forekomme episoder, der opleves truende, at blive udsat for fysisk eller psykisk vold. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at det er ok, og lige så vigtigt det er at kunne forebygge disse episoder, at være klædt på til at håndtere de voldsomme situationer, så er det mindst lige så vigtigt, at have tilegnet sig viden om hvordan der bør/kan samles op bagefter.

 

Jeg har gennem tiden undervist med mange psykologer, som har haft forskellige meninger og holdninger om, hvad der er godt at gøre og hvornår. Noget andet er hvilke muligheder der er på den enkelte arbejdsplads.

Forskningen viser også noget forskelligt. Der findes mange forskellige psykoterapeutiske behandlingsmetoder, og noget af det nyeste ”Metakognitiv psykologi”, hvor der fokuseres mere på copingstrategierne frem for tankernes indhold og følelserne der følger med. En tankegang som jeg, ud fra mange års erfaring på egen krop og sind, finder meget brugbar for at komme godt videre.

 

Det er naturligt at reagere, og dermed også helt naturligt, at vi mennesker bagefter tænker over det vi har oplevet. Men som et gammelt ordsprog siger: ” det du fodrer - vokser” og således er det også med mange af de negative tanker, som oftest følger efter voldsomme oplevelser. Så kunsten ligger i virkeligheden i at give sig selv lov til af mærke, føle, tænke og derefter lade det få så lille en plads i hjernen som muligt. Men måske også at få nogle simple strategier til komme videre, evt. ved hjælp af en ekstern psykolog som kan være et godt valg. Men vigtigt også at overveje hvor meget og hvor længe der skal rippes op i hændelsen. Som underviser kan jeg vejlede og oplyse, men det er Jer der skal træffe de vigtige og rigtige valg.

 

Som arbejdsgiver har man et ansvar for at have et beredskab der træder i kraft efter vold/traumatiske hændelser, men også den enkelte medarbejder har et ansvar. At melde ud at man f.eks. har været udsat for vold/trusler, kan være grænseoverskridende for de fleste at indrømme, men er en forudsætning for at få hjælpen.

Vores erfaring er at den bedste hjælp fås blandt kolleger. De kender dig, arbejdsforhold/ betingelser, borgeren mm. Det er vigtigt som kollega, at være klædt på til at være psykisk førstehjælper. At ansvaret for det videre forløb er på plads for at tage hånd om den enkelte. Vi vil gerne hjælpe med at det bliver beskrevet, at i bliver undervist og at det bliver implementeret på arbejdspladsen.

 

Efterværn.

Vi kalder temaet for ”Efterværn”, og vi berører bla. følgende begreber: reaktioner, egne handlemuligheder, kollegiale handlemuligheder, psykisk førstehjælp, opfølgning, defusing, debriefing og læringsopsamling, anmeldelser og registreringer.

 

Kontakt mig gerne for mere information.