Jeg har altid været vild med at bevæge mig til musik, specielt filmmusik. Det rummer for mig en magi der er større end dødelig popmusik, men skal man frem med dansen må man ty til popmusikken. Jeg har lært mig selv at danse, men gik et enkelt år på Anettes danseinstitut, for at få ny inspiration. Det blev dog kun til det ene år da jeg blev tilbudt at undervise i showdance.
Det kunne jeg ikke sige nej til og det har gjort at jeg har udviklet mig både som danser og koreograf.
Jeg tog i 1998 til New York for at studere modern dance. Jeg dansede på Alvin Aileys studio og det har nok været den største danseoplevelse i mit liv.
Min dans er meget speciel.. Den er inspireret af stort set alt. Det kan være lige fra et fedt move jeg har set på MTV til små finurligheder hos andre mennesker til en anderledes måde at komme fra punkt a til b.
Min første dansegruppe var Dance II Trance. Vi nåede at optræde enkelte steder men blev opløst efter kun et års samarbejde.
Jeg blev derefter tilknyttet Karins Squaredanse, hvor jeg vi selvfølgelig skulle ud og lave shows, men jeg blev den daglige dansetræner og konceptudvikler.
I 1998 oprettede jeg truppen : Dance and Desire, som var en dansegruppe der skulle være en ny idrætsforenings ansigt udadtil. Vi var en del ude til store arrangementer, blandt andet julemesser, dragebådsregattaer, åbningen af Storebæltsbroen etc. Navnet blev i 2002 ændret til Funky Divas og bestod nu af piger jeg udvalgte fra mine dansehold. Vores største optræden til dato var da vi optrådte på plænen i Tivoli i forbindelse med Bubbers Talentshow (2002). Jeg har dog måtte opløse Funky Divas da min undervisning fylder mere og mere. Jeg håber på at jeg senere kan sammesætte en ny gruppe som kan opnå endnu mere.
Jeg har efterhånden koreograferet en del shows og her er en liste over de største :
2003 : We do dance diffently
- Med udgangspunkt i foreskellige filmtemaer viser danserne hvad musikken også kan bruges til.
------------------------------------------------------------------------------
2002 : Dansernes paradis
- Dansehistorie om det at søge lykke og finde kærlighed og meningen med livet.
------------------------------------------------------------------------------
2001 : Living is dancing until dawn
- Det samme show men med lidt udvidelse
------------------------------------------------------------------------------
2000 : Living is dancing until dawn
- danseshow med musik fra de største hits gennem tiderne. Et hæsblæsende show der gerne skulle tage pusten fra publikum
------------------------------------------------------------------------------
1999 : Moonstone Dance
- Dansehistorien om et fjernt rige der bliver invaderet af en ond hersker og kun med list kan rigets dronning overvinde ham.
------------------------------------------------------------------------------
1998 : En dansende rejse gennem tiden
- en dansehistorie med udgangspunkt i forskellige tiders musik (fremtid, nutid, 70, 20 og 1800 tallet)