Uddrag fra LOST IN SPACE:

Vi vandrede videre hele dagen, og sent på eftermiddagen passerede vi trægrænsen. Vi måtte nærme os de 3.500 meters højde, og klippesiden, vi vandrede på, blev stadig mere nøgen og stenet at se på. Temperaturen var faldet mærkbart, luften var nu så tynd, at det var småbesværligt at trække vejret, og jeg glædede mig bravt til at tjekke ind på det ventende hotel. Jeg fantaserede stadig om det forventede spabad og minibaren, da jeg opdagede, at vi begyndte at gå i sne. Omgående kom tanker og fantasier om koldbrand og amputerede fødder krybende fra både nord & øst, og instinktivt begyndte jeg at gå hurtigere. Vi traskede gennem sne til midt på skinnebenet, og snart var jeg parat til at sælge både kronjuvelerne og min gamle far for et par ordentlige støvler. Solen begyndte at gå ned, bjergets farve ændredes fra gråbrun til blå, og pludselig opdagede jeg, at vi ikke længere bevægede os opad.

 Vi havde nået toppen, og der var skidekoldt!

 Jeg ved ikke præcist, hvor vi kom op, men ifølge guidebøgerne rakte Gosainkund fireogenhalv kilometer op på det højeste sted. Jeg aner ikke, hvor langt der var ned derfra, hvor vi stod, men vi var i hvert fald laaaangt oppe. Vi travede hen af den snedækkede bræ, gik måske en kilometer eller tre, og nåede så den lille hytte, der blev omtalt som hotellet.

 Hytten var lukket. Jeg kunne tude. Jeg frøs som ind i helvede, stod på toppen af verdens højeste bjergkæde iført gummisko og rød dynejakke og gloede på en aflåst dør.

 - Maby because off-turistseason now, sagde Chris og gned sig over hagen.

 Jeg satte mig på en bænk og begravede ansigtet i hænderne. Frank slog sig ned ved siden af, og i det fjerne hørte jeg Chris sige, at han lige ville rekognoscere terrænet.

 Solen var nu forsvundet bag de sneklædte tinder, og i horisonten kunne vi skimte silhuetten af Langtang Lirung, som ragede 7.234 meter op i den mørke aftenhimmel. De første stjerner dukkede op, og da natten faldt på, sneg en bleghvid tåge sig hen over bjerget. Kulden tog til, og skyggerne blev dybere. Der var ikke en lyd at høre. Kun den sprøde knasen fra iskrystaller, som gav sig, eller et vindpust der raslede i de nøgne buske, brød lejlighedsvis stilheden. Der var måske gået en time, da det gik op for mig, at Chris måske slet ikke ville komme tilbage.

Jeg sprang op fra bænken og råbte ud i den begyndende nat. Frank gjorde det samme, men det eneste, vi hørte, var et ekko. Pludselig stod plakaten med den forsvundne australier ubehageligt klart for mit indre øje, og jeg begyndte ærlig talt at føle mig en smule ængstelig.

- Hvad gør vi?

Vi gav Chris en halv time mere, før vi begyndte at gå. Ikke sidde stille, bare gå derudaf, hold fødderne i bevægelse og lad være med at tænke for meget. Ja, den er go du! Som om man kan forhindre paranoiaen i at kværne rundt i skallen som fluer i en blender, når man befinder sig fire kilometer over jorden i et fuldkommen isoleret snelandskab!

Vi vandrede hen over bjergryggen i månelys, og jeg takkede min skaber for, at det ikke var overskyet. Vi gik det meste af natten, og i det spæde morgengry fik vi øje på en stålgrå bygning. Jeg har aldrig været så glad for at se fire metalplader med tag på, for mine fødder var gennemfrosne, og kroppen føltes som om, jeg havde løbet maratonløb i en kummefryser. En mand kom ud af metalkassen og gloede forbavset i vores retning. Vi var næsten grædefærdige af lettelse, og kunne have omfavnet ham på stedet, hvis det altså havde været muligt at løfte armene. Manden kløede sig i nakken og bad os følge med. Han viste os ned til en lille landsby, der kaldtes Kyanguin, og først efter vi havde fået varmen og var blevet udstyret med endnu en omgang dahl bath, fik vi at vide, at metalkassen faktisk var en schweizisk ostefabrik. Jep, den er go nok - der befinder sig faktisk et schweizisk støttet regeringsprojekt midt i Himalaya, hvor man fabrikerer hul-løs schweizerost af yakmælk!

Vi tilbragte dagen i landsbyen og overnattede på et lille guesthouse, hvor der var så koldt, at jeg sov med både bukser og termojakke på. 

røverhistorier

”Røverhistorier fra et rejseliv."


11 autentiske noveller fra mine vildeste ture til Østen

Forord med varaner: Om den første tur til Tunesien, hvor jeg endte med at komme hjem med en tornhaleøgle på hovedet.

Velkommen til virkeligheden: Med rygsæk til Indien hvor der var borgerkrig og meget langt hjem.

Vandfald og knæfald: Rundrejse i sydindien hvor jeg i den grad farede vild og endte i en ørken ved en meget ensom telefonpæl.

Sommerfuglebjerget: Glade turister på Sir Lanka som naturligvis skulle bestige det højeste bjerg på en fuldmånenat.

Lost in Space: På noget af en overlevelsestur i Nepal uden at have den mindste ide om hvordan man gebærder sig i bjergene. Heldigvis fandt vi en ostefabrik.

Vulkancrusing: Motorcykeltur på Java/Indonesien som endte på toppen af en vulkan i udbrud.

Skriften på væggen: Partythailand på fulde gardiner. Det hele var rigtig sjovt indtil jeg nappede en afstikker til Malaysia og pludselig ikke måtte komme ind i nogen af landene og endte på 100 meters ingenmandsland.

Snabeldyr fra helvede: Fin safaritur der pludselig endte som en B-gyser da en flok vrede elefanter pludselig angreb vores jeep.

De lyserøde kampvogne: Karachi / Pakistan under belejring af russiske babushkaer der nok ved hvordan de skal takle lokalbefolkningen.

Hvordan man ikke kommer til Komodo: Man skal ikke altid tro på de lokale guider når der skal findes vej.

Flaskepost fra Nørrebro: Og hvad hvad var der lige der skete på alle turene? Mere held end forstand at det hele endte godt, og for dælen hvor var det sjovt!

Bagsidetekst:
Når man nu står der med rygsækken pakket og kikker forventningsfuldt på sin billet til Asien & omegn, ser man allerede de gyldne sandstrande, palmetræerne og eksotiske templer for sig og spekulerer ikke fem flade ører på, hvad der muligvis kan gå skævt.
Og alligevel kommer man ofte pokkers galt af sted. Hver gang faktisk, på een eller anden måde.”

Forfatteren er medlem af De Berejstes Klub og har rejst i 46 lande, primært med rygsæk.

”Røverhistorier fra et Rejseliv” er en samling humoristiske og ganske autentiske noveller, om hvad der gik galt på de mest sindsoprivende ture til Asien og omegn: Hvordan ender man på et snedækket bjerg i Nepal uden guide, hvordan undslipper man en flok rasende elefanter i en thailandsk regnskov og hvad gør man når man pludselig befinder sig i en borgerkrig på Sri Lanka eller er fanget i ingenmandsland foran den Malaysiske grænse?

---------------------

ANMELDELSER

”RØVERHISTORIER FRA ET REJSELIV” AF PATRICK LEIS

Written by Maria Erica on 18. juli 2012. Posted in Rejser & Backpackerplanet.dk

 Rejserøveren der ved, hvad han taler om
Siden sin barndom har Patrick Leis været grebet af en stor rejsefeber.
Startskuddet hertil kom på en rejse, Patrick var på med sine bedsteforældre til Tunesien, og siden da er det for ham blevet til mange rejser til alle mulige og umulige destinationer.

Overvældende oplevelser, der kan grines af … bagefter
Historierne i ”Røverhistorier fra et rejseliv” foregår for størstedelens vedkommende i Asien, og der er ikke tale om blødsødne, lyserøde oplevelser, men om øjeblikke hvor Patrick som rejsende opdager Virkeligheden, hvor han når sine grænser – både fysiske, psykiske og geografiske, og så også i forhold til fx lokale skrankepaver.

Bogen er fyldt med spændende historier om udtørrede pragt-vandfald, ualmindeligt upålidelige busser, bjerge der ikke sådan uden videre lader sig bestige, om at stå efterladt på en bjergtop i snevejr foran en lukket overnatningshytte, vilde strandfester, om at stå på grænsen mellem to lande og ikke kunne komme ind, aggressive og dødsensfarlige elefanter, om enorme og altfortærende russiske damer, om pulserende vulkaner og heftige cigaretter, og om hvor galt det kan gå, hvis man fanges i et lokalt logistisk helvede.

Nogle gange ”[…] burde jeg nok have set uglerne svæve over mosen, men trods et uhørt antal kaoserfaringer fra tidligere ture var min indre problemdetektor af uforklarlige grunde taves som en buddhistisk meditationshule, og selvom humøret sank mærkbart, endte jeg med at købe billetten.” Og som læser er det fantastisk at læse, hvordan Patrick Leis’ rejser udvikler sig.

Sjove og gribende rejseberetninger
Alt dette fortælles i et morsomt og lettilgængeligt sprog, der i sig selv gør læseoplevelsen levende og gribende.
”Røverhistorier fra et rejseliv” er en meget underholdende rejsebog, med Patrick Leis’ underfundige historier fra sine rejser med sin rygsæk.
Historierne er ærligt fortalte, og som Patrisk Leis selv siger: ”Jeg har ikke forsøgt at fremmale en rosenrød gengivelse af det eksotiske udland, hvor alle mennesker er rare og hjælpsomme, for selvom der er en grundt til, at jeg bliver ved med at opsøge fremmede lande og kulturer, er rygsæksture sjældent glamourøse.”

LÆS BOGEN – så enkelt kan vores råd siges. ”Røverhistorier fra et rejseliv” er et absolut ”must” for alle, der elsker at rejse ud som backpacker og opleve verden på godt og ondt.
Patrick Leis har oplevet mangt og meget, og han er helt fantastisk til at fortælle om det.

“Røverhistorier fra et rejseliv” er udgivet af Forlaget Dark Lights og Patrick Leis – En bog af Patrick Leis, 2011.

Den originale boganmeldelse kan læses på: http://www.backpackerplanet.dk/ 

Bogens lande: Tunesien, Egypten, Indien, Sri Lanka, Nepal, Thailand, Malaysia, Pakistan, og Indonesien.

-----------------

Anmeldelse fra Weekendavisen:

----------------------------

Rejsemagasinet GLOBEN okt 2012

----------------------------

Hillerødbibliotek / www.hillbib.dk

Dagens tip: Røverhistorier fra et rejseliv

Patrick Leis har i mange år rejst rundt i verden med sin rygsæk og har været på masser af spændende, skægge og hyggelige ture. Men det er ofte de værste ture, der står tydeligst i erindringen. Han har samlet et sprudlende og hylende morsomt udvalg af sine backpackerture - primært fra Indien og Sydøstasien - hvor meget gik godt, men mere gik værre. Selvudleverende drengerøvsbeskrivelser af herligste karat for alle aldre og køn

Forfatteren udtrykker det sådan: "Når jeg nu står der med rygsækken pakket og kikker forventningsfuldt på min billet til Asien & omegn, ser jeg allerede de gyldne sandstrande, palmetræerne og eksotiske templer for mig og spekulerer ikke fem flade ører på, hvad der muligvis kan gå skævt.

Og alligevel kommer man ofte pokkers galt af sted. Hver gang faktisk, på een eller anden måde.

Hvordan gik det til, at jeg pludselig for vild på en bjergtop i Nepal, landede i en borgerkrig på Sri Lanka, blev jagtet af elefanter i Thailand eller endte på en indonesisk vulkan i udbrud midt i et tropisk uvejr? "

Nogle mennesker har uden tvivl et veludviklet talent for at få rodet sig ind i den ene uoverskuelige situation efter den anden - og Patrick Leis hører bestemt til denne - ikke kedelige - kategori.

Jeg morede mig kongeligt over mange af turene - for jo værre oplevelser desto bedre er historierne. Og har man selv været på en backpackertur, er det en ekstra fryd at følge Patrick Leis på hans eventyrlystne færd.

Du kan bestille bogen her

By: olav monrad
-----------------------------
Lektøranmeldelse (Uddrag):

Beskrivelse

Patrick Leis har tidligere skrevet skønlitteratur for unge. Her har han samlet et udvalg af mange års oplevelser som rygsækrejsende. Fra 1987 i Egypten og Indien, 1989 i Sri Lanka, 1992 i Nepal og Thailand, 1993 i Malaysia og Pakistan til 2002 i Indonesien. Det virker, som om han som rejsende sætter en ære i ikke at have styr på ret meget. Derfor handler oplevelserne om busser, som ikke kommer, manglende stempler i pas, vandring uden ordentligt udstyr etc. Lidt naturbeskrivelser bliver det til, men de mennesker han møder fremstår ret anonyme. Bedst er det at møde vennerne hjemmefra ude i verden. Tonen er for det meste lidt friskfyragtig. Bogens illustrationer består at sorthvide fotocollager med kort over de besøgte steder ved hvert kapitels start

Sammenligning
I modsætning til forfatterens tidligere rejseguide Den sorte bog om rå rejsetips, 2010 indeholder bogen her ikke konkrete rejseråd. 

Samlet konklusion
Disse røverhistorier handler mest om rejselivets bagsider, og vil enten tiltrække eller afskrække unge rygsækrejsende

Lektør:Jette Andreasen        

Tilbage til backpack-romaner