Hjælp til pårørende

 

Hjælp til pårørende


Det er ikke let at være pårørende til en patient med depression eller bipolar affektiv lidelse. Det er mange gang frustrerende, hårdt og uforståeligt.
Her er en række gode råd om, hvordan du bedst klarer dig igennem situationen.
Sæt dig ind i sygdommen; du kan lettere forholde dig til et problem, hvis du har den fornødne viden. Her på hjemmesiden kan du læse om depression og bipolar affektiv lidelse. Du kan også rekvirere
skriftligt materiale om sygdommene .
Det er vigtigt, at du får luft for dine følelser og frustrationer. Sørg for, at du har en person, som er villig til at lytte til dig. Har du ikke en sådan person ved hånden, kan du ringe til
DepressionsLinien . Eller deltage i en af vores lokalgrupper for pårørende. Her kan du frit og anonymt tale med personer, som alle har haft depressionssygdommen tæt inde på livet.
Som pårørende til en patient med svær depression eller bipolar affektiv lidelse står du i en mentalt belastende situation. Derfor kan det være en god idé at tale med en psykolog. Han eller hun kan hjælpe dig til at se situationen i et nyt perspektiv og frigøre ny energi, så du lettere kan klare hverdagen.
Som pårørende til en alvorligt syg patient kan man få økonomisk støtte til psykologbehandling. Det er din læge, som vurderer, om du er berettiget til denne støtte.
Husk, at det er hverken barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen. Depression og bipolar affektiv lidelse er ikke ”nogens skyld” og har ingen simple psykologiske forklaringer.
Som pårørende kan man komme til et punkt, hvor man ikke længere er i stand til at hjælpe og støtte. Det er vigtigt at du passer på digselv og sætte dine egne grænser. Der er en fare for selv at blive syg, hvis ikke du som pårørende passer på dig selv. Og ingen vinder, ved at I begge bliver syge.
Brug dit nætværk – tal om det.
At være pårørende til en person med depression eller bipolar lidelse, kan være en svær udfordring, og det er som ofte endnu sværere, hvis du skal gå med det helt alene. Vores opfordring er derfor at du taler om det. Brug dit netværk i det omfang det er muligt.
Børge Højlund Jensen