Lejligheder og Chalet
For at gøre det så overskueligt som muligt har vi delt lejlighederne op i numre, som I kan se nedenfor. Lejlighederne er inddelt efter størrelse. Vi prøver at lave den perfekte skirejse for jer, så skulle der i de nævnte lejligheder ikke lige være det I søger eller kunne I godt tænke jer at bo på hotel eller i et chalet, må I endelig kontakte os. Vi kan klare de fleste ønsker.
Alle vores lejligheder (men undtagelse nogle af vores store lejligheder, som kan ligge i selve Les Contamines by) ligger i 'Les Hameaux du lay', som er en lille bydel lidt ude for selve Les Contamines. Alle lejligheder ligger inden for en afstand af 100-200 meter til telecabinen og ca. 10 min. gang fra selve Les Contamines by.
Der er tale om lav bebyggelse, som falder smukt sammen med omgivelserne og ingen skæmmende betonsiloer, som man ser på mange andre skisportsdestinationer. Der er restauranter, købmand, bager, sportsbutik, barer i området lige ved lejlighederne (inden for 100 meter).
Der er ca. 10 min. gang ud til vores opholdssted Le Pontet, som ligger i tilknytning til byens anden telecabine (Der vil være transfer kørsel morgen og aften). Det er her, vi spiser og hygger os. Det er også her jeres ski og støvler vil stå, så når I er færdige med morgenmaden er liften lige ovenpå - ikke noget med at skulle gå 500 meter i skistøvler med ski over nakken.
Lejlighederne kan overtages efter kl. 16.00 på ankomstdagen. Oure-sport skirejser og skiferie, din ski og snowboard arrangør - håber I får en behagelig skiferie.
Til slut skal vi minde jer om, at I selv skal medbringe linned og håndklæder og at I ikke kan regne med, at der forefindes dyner i lejlighederne. Franskmændene elsker "kuvertsystemet" med tæpper. I kan leje dyner, linned og håndklæder hos os, så det ligger klar i lejligheden, når I ankommer. Det koster 20 euro for en uge.
|