Fra Essaouira til taghazoute
Vel ankommen til Essauiras gamle og udslidte campingplads fik vi lidt styr på camperen. Nyt vand - spildevand tømt og toiletbeholder tømt m.m. Pladsen har ikke forandret sig siden jeg var der i 1973. Hippierne er bare - som mig selv - blevet en del ældre . Her er stadig flot bemalede gamle varevogne - bål om aftenen og en velkendt duft pot.Senere gik vi ind til byen - bestilte 50 tallerkner hos en dame i medinaen . Et sted vi før har handlet..
Byen har en særlig charme,livfuld,gang iden og maaassser af handel i Medinaen.Desværre er det svært at tage billeder ,da folk fortsat føler sig intimideret af foto ,selv deres høns fik Carl forbud mod at fotografere.så beskrivelser bliver fattige..
Forestil jer imellem lammehoveder,krydderier,targines og læderhandel bombarderes dine sanser i et sandt inferno af lyd,larm ,dufte og mennesker der handler.
Nogle områder er adskilt i grønt afdeling,fiskeafdeling,krydderier stablet i pyramider og folk der sidder på jorden og handler med alt fra smykker ,brugte nøgler til æg.
Fields og andre indkøbscentre forekommer endnu mere kedelige efter et sekund i en Medina i Marokko.
1.juledag krævede lidt extra lækker mad,så vi gik på en lille fiskerestaurant i Medinaen.
Asger og Carl fik Krabbesalat,,,frisk seføli og jeg fik en reje/avocadosalat.
Hovedret.Carl Pastilla,asger grillet hummer og jeg fik Blæksprutte targine.
Meget delikat og frisk.Små borde og plads til 20 prs.køkken på 1.salen. hvor kokken kom med extra fisk til nabobordet mit yndlings friteret fisk,Donade. Se fæli var her en del europæere,men Marrokansk ejet og derfor mindre fransk snob stemning.
Regning lød på 550dm ialt. Fra denne Portugisiske havneby kan man nyder alverdens køkner.Næste morgen drog vi videre sydpå ad kystvejen.
Langs kysten er der store områder beplandet med Argontrær. Af træets frugter som ligner oliven laver man argonolie. Der er bare lige den detalje at frugten skal passerer en gedemave først...Gederne kravler rundt oppe i træerne i 5 - 10 meters højde og æder sig mætte. Og hyrterne samler så stene op senere.
Hvordan gederne holder tungen lige i munden på de tynde grene forstår jeg ikke. Men hvis det er eneste føde - så kommer det sikkert med øvelsen.
Lidt længere nede af kysten er der mange kameler eller dromedarer. Der er så mange at de må bruges til et eller andet . Karavaner ser man af og til ...men det er mere på den anden side af Atlasbjergene og det er som regel i turistmæssig sammenhæng.Men for ca. 500 år siden da Marokkanerne røvede Timbukto i Mali
og bragte en af de største guldskatte nogen sinde hjem ...var karavanen 15 km. lang og hver kamel bar et par hundrede kilo.
Fra Riad til Camping
Efter en halv dags kørsen ankom vi til "Beautiful Mauntain Riad" hvor vi havde bestilt 2 værelser. Selve navnet indikerer noget smukt natur m.m. .....det vi fandt var en afpillet bakke med et delvis færtigt hus - snavsede badeværelser - fraværende personale - elendig mad - koldt om natten - og sengebunde der bestod af brædder med et vattæppe over . Om
morgenen efter den første nat besluttede vi at dette hul ikke skulle ødelægge vores gode humør , så vi betalte for de fire bestilte dage - og kørte ned på en campingplads hvor vi lejede et Prinsesse-tårnværelse til Asger . Der fulgte ikke en prinsesse med -men en god seng - eget bad m.m.
På campingpladsen blev vi i nogle dage - pustede ud og Asger fik has på en forkølelse han havde slæbt med hjemmefra . I Agadir mødes vi med Asgers fætter og hans kæreste. Vi kørte lidt rundt og afsluttede med lidt mad på en lille restaurant i byen . Selve byen har ændret sig gevaldigt i de 10 år vi har kendt til den. Fra at være en lille - let tilbagelænet - by hvor Surfere fra hele verden satte hinanden stævne og en del campere parkerede på stranden og nød driverlivet , er byen nu "turistmæssig" udviklet . Alle former for turistsiloer er bygget med tilhørende tingel-tangel butikker og tvivlsomme spisesteder. Men med en hastigt voksende befolkning skal der skaffes arbejdspladser og turisme er en nem løsning.Jeg håber de ved hvad de gør - for os er det vist ved at være slut. Den lille restaurant glemmer vi ikke lige med det samme . Næste dag kørte vi videre mod Tiznit med en lille rumlen i maven. Var den grillede tunfisk nu også friskfanget ?
Fra Taghazoute til tiznit
Vejen sydpå mod Tiznit er i starten en lige vej med en masse småbyer med volsom aktivitet.
Det virker som om at Agadirs industri flytter derud. Metalvirksomheder, snedkerier - grøntsagsproduktion , vognmandsforretninger m.m. ligger side om side . Og så pludselig -
som ved et trylleslag er det slut og man befinder sig i en stenørken med udløbere af Atlasbjergene .
Her er øde.....kun biler og lastvogne ..og en 4 sporet motorvej , med enkelte indslaf af æseltrukne kærrer .
Henad aften kom vi til vort nye logi.Ligeså rædseltfuldt den første Riad var ligeså fantastisk var denne. Vi spiste og gik tidligt iseng.
For at gøre en lang historie kort: Den tunfisk i den lille restaurant var ikke friskfanget. Asgers fætter og hans kæreste tilbragte resten af deres ferie i sengen en meters penge fra toiletdøren . Vi havde en nat hvor alt disponibelt
man kunne brække sig i , var i brug. Nytårs aften tilbragte vi med kiks og vand
Om aftenen forsigtig mad.
Vi ved det godt - små restauranter med billige menuer - uden levnedsmiddel-kontrol er farlige .....Hanne troede at hun var ved at vende vrangen ud af ...på sig selv.Vi sender vor ydmyge nytårshilsner til vor "Michael-levnedsmiddelkontrol"
