Tre mand i noget nær golfens paradis

2017-08-12 09:37
 
Fredagens match var flyttet til udebane i Varde, da banen i Kaj Lykke var lejet ud til et privat arrangement. Af uforklarlige grunde stillede blot tre medlemmer til start, hvilket er synd for alle dem, der ikke deltog.

Vejret findes næppe bedre til golf: 19-20 graders varme, letskyet vejr, der senere klarede helt op, og næsten ingen vind. Og så er banen i Varde i en fantastisk stand. Eneste klage var det lidt langsomme greens, der sikkert skal tillægges, at græsset vokser med noget nær turboboostet hastighed for tiden.

Deltagernes præstationer svingede lidt – men det skal det jo i golf. Og så er der noget, der presser psyken på banes hul 13. For det blev til tre kiksede drives på under 150 meter, til trods for, der ingen vind var.

Cars Jørn vinder med 34 point, Kim blev toer med 32 point og Jens blev treer med 24 point.

Længste drive på hul 9 lod vi ligge, Kim tættes på flaget hul 10 og Kim løb med færrest puts.
Old Stars Golfclub