Ny bestyrelse i Old Stars Golfclub

2016-12-11 14:41
Søndag efter dagens match konstituerede den nye bestyrelse sig.

Michael har et ønske om at fortsætte sig værg som kasserer, og da Carl Jørn ønsker at fortsætte som leder af det sportslige i matchudvalget, er Kim valgt som nu formand.

Da Kim træder ud af matchudvalget har vi spurgt Claus Helsinghoff, om han vil træde til som hjælper, hvilket han har sagt ”Ja” til.

Den nye bestyrelse vil i den kommende tid arbejde på flere fronter.

• Hjemmesiden tilpasses så den bliver en smule mere simpel. Samtidigt hermed skal alle medlemmer hjælpe til med indhold, da ingen frekventerer en passiv hjemmeside.

• Vi vil arbejde i retning af nye pointsystemer, så medlemmer, der spiller bedre end handicap belønnes. Vi vil også kigge på, om vi kan lave en slags intern regulering for vintersæsonen. På den måde håber vi på at få lidt mere adspredelse i toppen af leaderbords for både sommer og vintersæson.

• Fejring af sæsonvinderne skal holdes i hævd med en lille ceremoni. Så her vil der blive strammet op – også hvad angår præmier.

Bestyrelsen ønsker en åben ledelsesform, så hjemmesiden vil byde på referater af vores beslutninger. Hold øje med den.


Kim Thorsen


Old Stars Golfclub