Udflugtsmål
Hvis man bliver træt af gåture mellem landsbyens enge eller skovens træer, og hvis man ikke længere gider bade, fiske, plukke bær eller svampe, er der også mange andre muligheder.
Badebroer og strande
Hvis man ønsker strand og badebro til badeturen, kan man tage enten til Boskvarnasjön ved Lindshammar, eller til byen Ramkvilla, der ligger ved den nordlige bred af søen Örken.
Ramkvilla
Ramkvilla er en fin turistby med alt, hvad der hører til. Her kan man leje kanoer og vandcykler, man kan forkæle sig selv på Ramkvilla spa, eller man kan spise på restaurant, spille tennis eller golf (9 huller).
http://www.ramkvilla.com
Golf
Minigolf
Er man mere til minigolf ligger der i Korsberga en hyggelig minigolfbane og café
Glaspustning
Sydøst for Granshult ligger glasriget med mange gode muligheder for at se på glaspusteri,
http://www.glasriket.se/ Det nærmeste glaspusteri findes i byen Lindshammar
http://www.lindshammar.se/, hvor der også er lysstøberi. Også i byen Norhult er der glasindustri og glaspustning
Miner og guldvask
Undergrunden i området er meget mineralrig, og der har derfor været mange miner: guld, sølv, kobber og meget andet er gennem tiden hentet op, og flere af minerne er i dag et besøg værd. Kleva Gruva lidt nordøst for Vetlanda har været åben for turister siden 1991
http://www.klevagruva.com/da. Ikke langt derfra er der mulighed for, at man selv kan prøve at vaske guld
http://www.guldstrom.se. Men husk god tålmodighed, hvis I skal få guld ud af udflugten.
Friluftsmuseum/hembygdspark
Ved søen Örkens sydlige ende ligger byen Braås, hvor der udover den flotte udsigt over søen også ligger en hembygdspark, her kan man få et hyggeligt indblik i, hvordan livet i Småland var i gamle dage.
http://www.hembygd.se/index.asp?lev=3159.
Vimmerby
Der er cirka 90 km til Vimmerby og Astrid Lindgrens verden - en dejlig forlystelsespark, hvor man kan træde lige ind i alle de gode historier, som Astrid Lindgren har skrevet. Brudstykker af historierne bliver vist som små skuespil.
http://www.alv.se/
Er man i det hele taget begejstret for Astrid Lindgren kan man også besøge hendes barndomshjem i selve Vimmerby. Det er i dag bygget om til et museum til ære for forfatteren
http://www.astridlindgrensnas.se/.
Fiskeri