17/3 2014 - Nyt fra Odsherred Kvinde-netværk
Nyt fra Odsherred Kvinde-netværk | |  | | |
Formiddagsnetværk 19. marts 2014
|
- Tid: 19. marts 2014 kl. 10.30
- Sted: Restaurant Madkunsten, Algade 44, 4500 Nykøbing Sj.
Vi mødes drikker kaffe eller spiser lidt, det er jo helt op til jer selv, hvad I ønsker at indtage :-) Der er intet emne på denne dag, så det er rent netværk.
Der er ingen tilmelding. Har du tid, møder du bare op.
Da jeg desværre er forhindret denne dag, er Heidi Stephansen så sød at være tovholder. Se arrangementsoversigten her |  | | | |
Savner input til steder, hvor vi kan afholde formiddagsnetværk
|
Kære alle,
Det kan være svært at få formiddagsnetværkene placeret, da det egentlig var meningen, at vi skulle rundt om i Odsherred på caféer og restauranter, der har formiddagsåbent.
Der er følgende krav til stederne:
- De skal have åbent ca. kl. 10.00 el. 11.00
- Det skal være muligt at bestille og betale individuelt (ikke forudbestilling)
- Der skal være plads til min. 15 pers.
Kender du et godt sted, hører jeg gerne fra dig.
Klik her og skriv til mig |  | | | |
Formiddagsnetværk 4. april 2014
|
- Tid: 3. april 2014 kl. 10.00
- Sted: Café du Vest, Algade 1, 4500 Nykøbing Sj.
Der er intet emne på denne dag, så det er rent netværk.
Der er ingen tilmelding. Har du tid, møder du bare op. Se arrangementsoversigten her |  | | | |
24. april 2014 - Mad og foredrag: Få succes med samarbejdet
|
- Tid: 24. april 2014 kl. 18.00
- Sted: Hotel Højbysø, Ellingebjergvej 1, Højby
Invitér endelig dine kvindelige kollegaer, veninder, familiemedlemmer m.fl. til denne spændende aften, hvor vi skal høre, hvordan man får succes med samarbejdet både privat og arbejdsmæssigt.
PROGRAM: 18.00 - mad og hygge (skøn buffet inkl. 1 genstand) 19.30 - Birgitte Stavnbo holder ovenstående foredrag 21.00 - Vi slutter med kaffe og kage
Billetprisen er kr. 230,00 inkl. billetgebyr og dækker buffet incl. 1 genstand, foredrag, kaffe/the og kage samt hyggeligt samvær.
Ved foredraget ”Få succes med samarbejdet” får I på en underholdende og involverende måde indblik i, hvilke grundlæggende personlighedstyper, der sætter dagsordenen i jeres privatliv og på jeres arbejdsplads.
Virkelighedsnære eksempler gør det let for jer at kende og genkende jer selv, jeres kolleger og jeres nærmeste. I vil hurtigt få blik for, hvordan I kan skabe imødekommenhed, respekt og bedre rammer for samarbejde og samspil på jeres arbejdsplads og i jeres privatliv.
Et maleri ser forskelligt ud alt efter, hvem der kigger på det. Sådan er det også med arbejdspladser og privatlivet – hvilke prioriteringer, processer og mål vi sætter afhænger af vores personlighedstype. Vi opfører os forskelligt og på hver vores måde, derfor kræver et succesfuldt samarbejde og samspil viden om, hvordan andre tænker, handler og føler.
Foredraget sætter spot på fire primære personlighedstyper, der hver især har deres styrker, svagheder og skæve vinkler. I får praktisk viden om, den styrke, der ligger i at forstå, hvorfor ens kolleger eller bekendte opfører sig som de gør. Og – ikke mindst at forstå, hvorfor man selv handler som man gør.
Klik ind på arrangementet for at bestille billet |  | | | |
30. april 2014 - Vil du med til København og høre Michelle Hviid
|
 | Tid og sted: 30. april 2014 tidspunkt afhænger af, om du vil spise med eller møde direkte på Hotel Scandic, hvor foredraget afholdes. Selve foredraget afholdes kl. 19.30. Kære Alle, Jeg har forespurgt Michelle om Foredrag i Odsherred, men tør ikke løbe an på det økonomisk, da der de seneste gange ikke er solgt nok billetter til foredragene i netværket. Men til gengæld holder hun foredrag i Kbh., så der kan vi jo bestille billet :-)
Jeg tænker, at vi laver kørselsordning eller møder direkte, evt. spiser på The Grill på Scandic i Kbh. inden og herefter hører Michelle - eller at man, hvis man ikke vil spise, møder direkte på stedet.
Tilmelding senest 25. marts 2014 via nedenstående link
Michelles præsentation af foredraget:
Jeg plejede at blive ked af det, hvis nogen mente at jeg var lidt for meget. Så kom der en lang periode hvor jeg tænkte at dem som synes jeg var for meget, skulle tage at overveje om de selv var lidt for lidt. Nu tænker jeg sjældent over det.
Jeg forbeholder mig retten til at tro på, at det her liv er det eneste jeg har, indtil det modsatte er bevist. Det er mit eget ansvar at sikre at jeg tager en stor saftig bid af livet (næsten) hver dag. Det går godt med det.
Jeg drømte om at blive en af landets dygtigste foredragsholdere. Det var susende storhedsvanvid men det var min drøm fordi jeg tænkte, at hvis min historie kunne inspirere bare nogle enkelte mennesker til, at turde lidt mere i deres liv, så var fantastisk meningfuldt for mig at fortælle den. Og så begyndte jeg at fortælle. I 2013 holdt jeg + 100 foredrag. De fleste for virksomheder og organisationer. Men nu også for dig!
Jeg taler om: Livsmod Handlekraft Autenticitet Selvrironi Netværk
De 5 faktorer er for mig de vigtigste, til at komme ud over rampen. Også for dig!
Uden mod tør man slet ikke drømme. Uden handlekraft tør man ikke handle på sine drømme. Uden autencitet har man ingen gennemslagskraft. Og når det hele er mega hårdt, går af helvedes til og ikke virker, så er selvironi uhyre vigtigt. Træd ud af komfortzonefænglset. Nåe ja. Så er der det der med netværk. Det er vejen frem og det forklarer jeg også. Både hvad det har betydet for mig og hvordan du knækker koden.
Hvis du ikke lige få handlet på dine drømme. Hvis du ikke lige ved hvad det er du skal gøre allerede i dag, eller hvis du ikke tør gøre det, så kom og lyt med. Grin af mig, græd med mig - og gå hjem med en stort los i røven og en forståelse for, at når du griner af og græder med mig, så er det fordi du genkender det hele i dig selv.
Praktik:
Foredraget starter kl. 19.30. Jeg taler i ca. 1 time så er der pause, med mulighed for at flygte. Efter pausen taler jeg ca i 45 minutter og så er der dialog med jer i salen. Jeg svarer på spørgsmål. Jeg ELSKER de spørgerunder. Det hele er meget uformelt og hyggeligt. Der er ikke fysiske billetter. Hvis du har betalt og modtaget en bekræftelse, så har jeg dit navn på en liste ved døren. Og når du det ikke eller hader Dankort, så kom og betal i døren!
Det bliver billigere jo flere i melder jer til af gangen.
1. person 250 kr. 2. personer 450 kr. 3 personer 650 kr. 4. personer 820 kr. 5. personer 1000 kr. 6 personer 1150 kr. 7. personer 1295 kr. 8 personer 145o kr. - Så tage dine venner og veninder under armen, spis en tidlig middag sammen på en cafe og kom så til foredrag.
BEMÆRK at du sparer 15% på billetprisen hvis du melder dig til inden d. 1. april!
Og er du havnet her uden at vide hvem jeg er, så er her en kort beskrivelse. Single, 41 år, mor til Kamille på 7 år og Benjamin på 15 år. Bosat på Frederiksberg. Jeg ejer Runningdinner.dk et eventbureau for singler. Jeg ejer Hviidunderlig ApS som håndterer mine udgivelser og foredrag Jeg er forfatter bag bogen "Skru op for livet", som udkom i nov. 2012 og er udkommet i 2. oplag. Jeg blogger på MichelleHviid.dk. Jeg er ambassadør for Mellemfolkeligt Samvirke, Julegaveregn og Dansk Røde Kors. Af netværk er jeg er med i VL68, Kvinder for indflydelse og Klub100. Jeg var i 2013 vært på programmet "Læsø Kalder på DR1 og lavede i 2006 Michelles Mission, et integrationsprojekt fulgt af DR1. Jeg var gennem 2 år fast indslag på P4 hver lørdag som kærlighedsminister på "Så har vi ballanden!" Jeg er meget aktiv på de sociale medier, følg mig på Facebook!? Jeg følger mit hjerte, det har jeg gjort siden jeg blev smidt ud af først folkeskolen og siden gymnasiet Tilmeld dig til denne skønne aften i København :-) | | | |
|
|