5/9 2013 - Nyt fra Odsherred Kvinde-netværk
Nyt fra Odsherred Kvinde-netværk | |  | | |
Ændring af procedure ved aftennetværk
|
Jeg har haft utrolig store problemer med at få placeret vores kommende aftennetværk, da mange af vores restauranter lukker ned eller ønsker, at vi skal forudbestille en menu. Derfor har jeg besluttet at lave om på proceduren ved aftennetværk.
I bliver nødt til at bestille den ret, som I ønsker. I skal dog først betale for denne, på restauranten. Dette kan måske også blive ændret fra gang til gang, da det er forskelligt, hvad restauratørerne ønsker.
Bestillingen er bindende og der er tilmeldingsfrist samt fortrydelsesfrist/afbudsfrist. Får I ikke givet besked om afbud, må I altså betale for den ret, som I har bestilt.
Jeg håber ikke, at dette får for stor indvirkning på antallet af tilmeldinger, men det er jo også en stor omgang for restauratørerne, hvis de ikke ved, hvor mange vi kommer og dermed kan risikere en øget udgift til råvarer og personale, hvis vi alligevel ikke bliver så mange.
| | | |
Aftennetværk d. 11. september 2013 kl. 18.00 afholdes på Restaurant Madkunsten, Algade 44, 4500 Nykøbing Sjælland.
|
Det kommende aftennetværk afholdes på restaurant Madkunsten og det er muligt at vælge/bestille følgende retter:
Ovnbagt gedeost med marineret salat, tomat og oliven kr. 138,-
Lille Charcuteri kr. 98,-
Stor charcuteri kr. 140,-
Lille musling dampet i vin med persille og hvidløg kr. 105,-
Stor musling dampet i vin med persille og hvidløg kr. 158,-
Madkunstens store burger med ost, bacon og grove fritter kr. 158,-
Der er intet emne på denne aften, så vi skal udelukkende hygge os med dejlig mad og det sædvanlige gode humør.
Glæder mig til at se rigtig mange.
Tilmeld dig her |  | | | |
24. september d.å. kommer Pernille Aalund og holder peptalk
|
Viljestærk og lykkelig!
Hør Pernille Aalunds sprudlende pep talk til kvinder om at gribe livet, lykken og alle de muligheder, der hele tiden dukker op! Det er aldrig for sent at sætte sig i førersædet af eget liv. Hver dag kan blive en ny begyndelse.
Vi starter med spisning og netværk, hvorefter Pernille Aalund giver os lidt at tænke over og slutter af med kaffe/the og Kage.
Billetprisen bliver 325,- + gebyr. MEN HUSK, at det er inkl. mad (incl. 1 genstand), Foredrag og kaffe/the og kage samt hyggeligt selskab.
Pernille vil også have hendes bøger med denne dag, så husk kontanter, hvis du ønsker at købe hendes bøger.
Foredraget afholdes i samarbejde med LOF
HUSK at invitere de kvinder, som du kender. ALLE er velkommen også denne aften :-) Læs mere her |  | | | |
Else Trærup og projektet i Burkina Faso
|
D. 28. august d.å. var vi så heldige at have Else Trærup på besøg. Hun fortalte os om hendes ulandsprojekt i Burkina Faso og vi var en del, som fik købt nogle af de skønne produkter, som de laver dernede.
Jeg vil snarest få opdateret med billeder fra aftenen samt div. oplysninger vedr. projektet. Har bare haft lidt travlt med forskellige opgaver, således at jeg ikke har kunnet nå det endnu. MEN det kommer snarest!
Tak til Else for at fortælle om dette spændende og impornerende projekt, der nytter. Tak til Hotel Højbysø, som serverede lækker mad og servicerede os med bravour og tak til alle jer som deltog og bidrog til en skøn aften. Læs mere om Elses projekt her |  | | | |
|
|