Vi startede aftenen med en gang tapas lavet af Madkunsten og i deres hyggelige lokaler.
Efterfølgende holdt politiassistent Vivian Keit Mortensen foredrag om seksuelle overgreb mod børn og politiets arbejde i disse sager.
Vi fik indblik i, hvordan man fik "nys" om sådanne sager, hvordan man afhører et barn samt faktuelle oplysninger om, hvad man skal være obs på i sin hverdag med børn og unge samt hvor mange sager, der rent faktisk er i dagens Danmark.
Der var rigtig mange spørgsmål og det var dejligt igen at opleve, hvor aktive og deltagende netværket er.
Tak for en super aften.
Mange hilsner
Lisa Hviid Østergaard
Odsherred Kvinde-netværk