Forrige lørdag var Odder Svømmeklub igen vært ved et svømmestævne i Spektrum Odder Svømmehal. Denne gang Midt Øst Cup 2 som er et stævne, der primært henvender sig til de lidt yngre svømmere. Odder Svømmeklub havde derfor valg at stille med klubbens Talenter, Sprint hold og andethold. Deltagende klubber var endvidere Horsens, Skanderborg, TST og Aarhus Swim som tæller flere Østjyske klubber.
På trods af det relativt lille stævne og det faktum stævnet lå tidligt på kalenderåret gjorde Odders svømmere en rigtig god figur, og flere svømmere svømmede personlige rekorder. De svømmere der allerede havde kvalificeret sig til de danske årgangsmesterskaber kunne bruge stævnet til at pudse formen lidt af inden den i næste måned står på træningslejr og danske årgangsmesterskaber.
Der blev delt medaljer ud per årgang, og Odders svømmere var rigt repræsenteret på præmieskamlen ved blandt andre Laura G Nedergaard, Sophia Ingeberg, Tobias Nielsen, Kathrine Bech Nielsen, Mads Emil Hermansen, Nicholas Bundgaard, Camilla Angaard Nielsen, Laura Buur Rasmussen, Thor G Nedergaard, Emma Rasmussen og Kasper Johnsen.
Det hele sluttede lørdag aften med nogle gode holdkapper, hvor Odders piger vandt en suveræn førsteplads og Odders drenge kom ind på en kneben andenplads. Alt i alt et super godt stævne for Odder Svømmeklub hvor svømmerne hver i sær fik pudset formen af efter julepausen, og kan nu se frem til næste måneds årgangsmestermesterskaber samt det stort anlagte Spektrum Odder Swim Cup i starten af marts.
Se billeder fra stævnet
her