Tilmelding til svømmestævner
Alle aktiviteter i Odder Svømmeklub kan findes på klubbens aktivitetskalender. Denne findes på klubbens hjemmesiden under ’Konkurrence’ og ’Aktivitetskalender’.
Planlægning af svømmestævner sker en gang hver sæson, altså en gang hvert halve år. Det betyder, at du i god tid kan se, hvor og hvornår der afholdes stævne for lige netop dit barn.

På aktivitetskalenderen kan man se, hvor og hvornår stævnet afholdes, hvilke hold der tilbydes at deltage, der er altid brug for forældrehjælp. Derudover kommer der altid en tilmeldingsmail om stævnet/arrangementet - hvor der står yderligere informationer - her kan man også tilmelde sig stævnet. 

For at tilmelde dit barn skal du trykke på EVENT-linket i mailen.
Du vil nu blive videresendt til klubbens tilmeldingsside. Her skal du logge ind med dit barns profil, og herefter kan du tilmelde dit barn.
Ved tilmelding er det vigtigt, at du noterer hvilke løb, dit barn ønsker svømme, om du kan hjælpe til under stævnet enten som holdleder eller official. Dette gøres lige før, der betales.
Nogle gange vil træneren aftale med barnet, hvilke løb der bør svømmes, men hvis du er i tvivl, om hvilke løb dit barn skal svømme, så kontakt træneren som med glæde vil hjælpe dig.

Ca. en uge før stævnet vil du modtage en mail, hvor der er en nærmere beskrivelse af stævnet, herunder mødetid, stævnestart, forventet stævneafslutning, samt andre praktiske informationer.
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder