Søheste - Børn med behov for særlig opmærksomhed

Holdet er for børn på 5-12 år (vejledende), som har behov for særlig støtte i svømmeundervisningen
 
Hvor: Søheste svømmer og leger i 25 m vippebassinets lave og dybe ende.
 
Hvornår: Søhesteholdet er onsdag eftermiddag i 45 min.
 
Hvem: Holdet er målrettet børn som er psykisk sårbare, motorisk udfordrede, usikre eller vandskrække, særligt sensitive, har ADHD eller andre udfordringer som gør, at de har behov for ekstra støtte i svømmeundervisningen.
 
Formål: Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn får den støtte som passer til barnets personlige behov. Det er især vigtigt, at barnet føler sig trygt og inkluderet, og derfor bestræber vi os på at skabe et tæt bånd mellem barn og træner. Målet er at udvikle barnets svømmefærdigheder i det tempo, der passer det enkelte barn.
 
Undervisning: På søhesteholdet er undervisningen inkluderende og med fokus på den enkeltes behov og niveau. Børnene vil opleve en række organiserede lege og aktiviteter, som bl.a. styrker deres kropsbevidsthed og koordination, i kombination med tekniske øvelser, som øger deres tryghed i og ved vand samt deres svømmefærdigheder. Vi gør således en indsats for, at det enkelte barn får de bedste forudsætninger for at kunne udvikle deres svømmefærdigheder gennem øvelser som passer til deres personlige niveau og behov.
 
Praktisk: Hvis dit barn er tryg ved det og har mod på det, ser vi gerne, at forældre holder sig ude af syne under svømmeundervisningen, da vi således oplever større koncentration og indlevelse hos børnene. Barnet afleveres ved kanten, hvorefter vi henviser forældre til at sidde inden for rækkevidde, men på afstand. Til den første svømmeundervisning hver måned, inviterer vi forældre med ind for at følge svømningen i tilskuerområdet eller stående ved kanten. Vær dog opmærksom på ikke at forstyrre trænerne.
Har du eller dit barn af en eller anden årsag behov for, at du er til stede og i syne, bedes du fortælle det til træneren eller den bredderansvarlige.
 
Bemærkninger: Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller. Vi laver øvelser både med og uden svømmebriller, men til f.eks. dykkeøvelser og tekniske øvelser er det en fordel at have svømmebriller på.

Tilmelding: Klik her for tilmelding og for at se holdoversigt.
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder