Efter svømmestævnet
Det kan ske at dit barn er færdig med at svømme, før hele stævnet er færdigt. Men da vi tager af sted som et hold, tager vi også hjem som et hold. Ofte vil der blive udleveret medaljer eller diplomer efter stævnets afslutning, og som regel skal man også have andre svømmere med hjem i bilen. Derudover tager vi altid fællesbillede af alle svømmerne, da vi skriver en artikel til avisen, så alle svømmerne kan læse om deres præstationer i bassinet i Odder Avis.
Vi ved det kan være en stor mundfuld at være til stævne, men klubbens politik er at alle bliver til det sidste og heppe på dine svømmekammerater.

Det er svært at forudsige hvornår stævnet er færdig. Undgå derfor at lægge aftaler for tæt på svømmestævnet, da der kan ske uforudsete ting under stævnet, som rykker afslutningstidspunktet.
Efter stævnet vil dit barn sandsynligvis også have en masse historier, det skal dele med andre svømmere, og omklædningen kan derfor tage længere tid end forventet. På turen hjem og derhjemme vil stævnet sikkert også være det store samtaleemne, så giv dig tid til at høre om dit barns oplevelser.
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder