nxtstp? / Karriere / Partner til nxtstp.dk

Partner til nxtstp.dk

Grundet at een af vores seniorpartnere pt. ikke længere er aktiv i nxtstp.dk pga. sygdom, søger vi en ny partner til vores partnerkreds.

Vores kommende partner får ansvaret for salg i nxtstp.dk, og for den rette (og interesserede) også mulighed for at bruge ca. 1/3 af sin tid på levering og rådgivning.
 
Du får ansvaret for, ud fra egen adresse, at drive salget og opdyrke nye markeder og kunder for vores forretningsområder indenfor virksomhedsrettede seminarer, træning og konsulentydelser. Du bliver en del af partnerkredsen, hvor hver partner har et ansvarsområde - dit bliver som sagt salget. Du har et bagland der forestår administration, telefonpasning og koordinering. I det daglige bliver din sparringspartner seniorpartner Glenn Qvist.

nxtstp.dk er din mulighed for at være konsulent med foden under eget bord - dog i samarbejde med et stærkt team, således at du ikke står alene. Det betyder både at du kan "tilbyde" flere kompetencer og større "muskler" overfor nye kunder, men samtidig at du har et bagland af kollegaer som du kan sparre med og udvikle både forretning, kompetencer og kundepotentiale sammen med.
 
Hvis du har interesse heri, vil du også få mulighed for at deltage i at drive og køre seminarer i Dubai.
 
Partnerkredsen består pt. af 4 personer, og vi udvider altså nu med 1 person. Din bopæl er ikke det afgørende, men det vil være en klar fordel om du er bosat i nærheden af Storkøbenhavn eller Aarhus, grundet vores geografiske dækning af Danmark.

Er du interesseret så send en ansøgning, eller dine spørgsmål, via mail på: hr@nxtstp.dk
 
Vi ser frem til at høre fra dig.
nxtstp.dk | SPARRING - COACHING - UDVIKLING - TRÆNING - FOREDRAG