Fæld
Dværgvædder i kraftig fæld..!
Fældningen er en hel normal del af den voksne kanins liv.
Den første fældning finder sted når kaninen er omkring 4-6 måneder, men præcis hvornår, hvor meget og hvor længe en kanin fælder er meget individuelt.
Kaniner fælder, fordi de har brug for at skifte deres pels når temperaturen enten falder eller stiger - altså før og efter vinteren.
Ejere af indekaniner kan opleve en helt anderledes fældningscyklus, fordi deres dyr lever i mere konstante temperaturforhold.
Nogle dyr kan fælde så kraftigt, at deres ejere er bekymrede for deres ve og vel. Den gamle pels kan løsne sig i store totter, i bælter rundt omkring bagdelen og over ryggen, hvor kaninen mildest talt ligner møg.
Selvom det kan se voldsomt ud, kan dyrene for det meste selv finde ud af at fjerne pelsen.
Nogle individer finder det ganske behageligt at få lidt hjælp til den løse pels, andre synes det er meget ubehageligt når man trækker i hårene, så man behøver ikke for enhver pris at pille og plukke dem under fældningen.
Den normale, dybe, sorte farve ses til højre. Samme kanin er midt i fældingen ses til venstre.
Under fældningen kan pelsen virke mat og død - hvilket den jo nærmest osse er. F.eks sorte kaniner kan næsten skifte farve, over i gråbrun.
Ungdyr udvikler deres farve/tegning under fældningen, hvor udvoksede får den samme farve tilbage, som de altid har haft.
Der kan forekomme enkelte hvide hår efter fældning. Det er oftest pga alder, men det kan osse forekomme, når man som ejer har været lidt for flink til at plukke kaninen.
Er der noget, jeg som ejer skal være opmærksom på, når min kanin fælder?
- Den kan virke sløj og irriteret
- Den kan have nedsat appetit
- Svingende væskeindtag
Hvis din kanin oplever nogle af disse symptomer, bør man lade den blive i buret, frem for at presse den til samværd, den måske ikke er i humør til.
Nedsat eller slet ingen appetit er ofte det, der gør kaninejere nervøse. Men så længe en kanin stadig drikker vand og spiser hø, bør man for så vidt ikke være bekymret. Man kan tilbyde dyret forskellige typer grønt og frugt, hvis man gerne vil gøre lidt for hjælpe appetitten på vej.
I tilfælde af vedvarende 'sultestrejke' over 3-5 dage, bør man konsultere en dyrlæge.