Placering og omgivelser
Ja, hvor skal kaninen bo og hvad er bedst? Det er der lige så mange bud på, som der er hjem med kaniner.
Det kommer altsammen an på jeres boligforhold og livsstil, altså bor man i hus eller lejlighed, har man andre dyr der kan skade kaninen, er der et medlem i familien der ikke kan tåle de forskellige remedier i kaninhold, og endeligt, hvad har man plads til.
Dertil kommer osse i hvilken grad man ønsker af praktikalitet. Hos os selv, og andre avlere, har man brug for at udnytte den givne plads, ofte med flere bure ovenpå hinanden i skure eller staldbygninger. Men familien der bor i villa eller etageejendom med én kanin har jo på ingen måde samme behov, og kan i højere grad tilbyde mere frihed og tid ude af buret end avleren med 40 dyr.
Den ideelle placering af indekaninens område er på gulvet i et opholdsrum. På den måde har man nemlig den glimrende mulighed som ejer at åbne buret og derved lade kaninen deltage i hjemmets aktiviteter i den grad, som dyret ønsker.
Dette kræver (som alle indendørs dyrehold) lidt tilpasning af hjemmet og en vis tolerance, hvis noget tilsvines eller ødelægges.
Af tilpasning kan nævnes et lille tæppe/måtte under buret hvis der er trægulv, at man fjerner kaktusser og giftige potteplanter fra gulvhøjde, ligesom løse ledninger bør fastsættes på vægge eller møbler, så de ikke ligger og frister dyret til at bide og spise dem.
Hvis der er områder af hjemmet, hvor kaninen ikke er ønsket, bør de afspærres når den er ude af buret. Det kan være ved at lukke døre eller ved at sætte en plade ind til det 'forbudte' område. Har man et gammelt babygitter kan det bruges ved trapper.
Modsat marsvin, er kaniner meget bevidste om hvor de affører. Den slags foregår for det meste i en bestemt del af buret. Men det kan ske der ender en lille pølle eller tre udenfor buret. De fleste kaninpøller er heldigvis tørre, og er nemme at samle op.
Chancen for 'uheld' på gulve og møbler er større, hvis kaninen er forhindret i at komme tilbage i buret.
Når den fritgående indekanin trækker sig tilbage til sit bur, er det dens måde at sige: 'Nu vil jeg gerne være i fred, tak'
Og det skal så vidt muligt respekteres. Husstandens yngste medlemmer kan spare mange tårer og forskrækkelser ved at have lært den regel.
Som opsummering, har indendørs kaninhold bedre muligheder for at skabe et nært forhold menneske og dyr imellem på den lange bane. Den bliver nemmere en del af familien, da den er tilstede hele døgnet. Dog kræver det lige så stor tilpasning af hjemmet, som hvis man anskaffede sig hund eller kat.
Samtidig skal man være indstillet på de støj- og lugtgener der kan være forbundet med indekaniner, og rengøring af dyrets område kan være nødvendigt op til flere gange om ugen.
Den mere traditionelle måde at holde kaniner, er at have udekaniner. Det er i langt de fleste tilfælde en mere praktisk og hygiejnisk løsning, og under de korrekte forhold, osse det sundeste for selve kaninen. Samtidig kan en skødesløs placering udendørs være den visse død!
Stort set alle avlere og husstande med mange kaniner vælger den udendørs løsning.
Man har et tildels adskilt liv fra sine dyr, men med rigelig arrangement kan man stadig skabe et tæt forhold og tamme kaniner.
For at sikre udekaninens trivsel er der nogle rent fysiske krav, der skal opfyldes. Når buret skal placeres, skal der både tages højde for temperatur- og vejrforhold. Det perfekte sted til buret er et lyst sted i haven eller nær huset, men som står i skygge de varmeste timer på dagen. Især sydvendte husmure kan blive ulideligt varme, omkring 50° på en varm sommerdag, og det er bestemt ikke rart for dyrene!
Der skal være læ for regn og sne, et halvtag er at foretrække, da der samtidig bør være ventileret uden det trækker. Konstante kolde strømme af luft kan gøre kaninerne syge, ligesom stillestående, støvet luft m./u. skimmelpartikler kan.
Det perfekte udendørs bur er hævet 30-50 cm over jorden af flere grunde. Jord er nemlig koldt, fugtigt og indeholder svampesporer. Samtidig er der begrænset adgang for vilde dyr/skadedyr, der bærer parasitter og smitsomme bakterier, når buret er hævet.
Et burs primære funktion er at holde dyret inde, men udendørs er det lige så vigtigt at holde andre dyr ude. Derfor skal man vælge sit bur med omhu. De svageste punkt på et bur er lågen. Det være sig både i form af hængsler, lukke-mekanisme og net.
Kontrollér altid, at buret der bruges, er samlet med rustfrie skruer og solide hængsler. Lukke-mekanismen skal være så tilpas avanceret, at det kræver flere fingre for at åbne. Her kan det samtidig være umagen værd at have monteret et hængelåsebeslag på alle burets åbninger.
Nettet bør være punktsvejset volierenet, med så tykke tråde, at maskerne ikke kan bøjes og strækkes med håndkraft.
Har man investeret i et masseproduceret bur fra en dyrehandler, kan det være en fordel at lave modificeringer på net, lukkere og beslag selv. Remedier kan findes i både store og små byggemarkeder.
Som opsummering, kan man distancere sig for lugt og svineri, under forhold som stadig er sunde for kaniner.
Det er langt mere 'lækkert' at have mange dyr ude i den friske luft, men burforholdene skal være mere sikre og solide.
Rengøring behøver langt fra finde sted hver uge, så længe man jævnligt giver rent halm og holder buret tørt, kan rengøring begrænses til hver anden uge eller 'når det lugter'. Om sommeren finder fluerne hurtigt vej til afføringen, og det bliver næsten umuligt at undgå fluelarver. Strøelse af tørdesinfektionsmidlet 'Stalosan F' kan i nogen grad forhindre larver og sygdomme.