Genrebestemmelse: Kategorisering af tekster og hermed en forståelse for og en fornemmelse af hvilke spørgsmål og fokuspunkter en given tekst har.
Man taler om episke, lyriske, og dramatiske tekster.
Den episke fortælling har en handling hvor tiden er omdrejningspunktet, dvs. at der sker noget fra kl. det til kl. det. Fokus her skal lægges på tekstopbygning og personskildringer.
De lyriske tekster er kendetegnet ved at de er koncentreret om at skabe stemningsfulde situationer, fx en solnedgang. Fokus her er sproget og motiver gode fokuspunkter.
Endelig er der de dramatiske tekster der er en blanding af epik og lyrik, tit teaterforestillinger o.l. Fokus her skal lægges på tekstopbygning, motiver og personskildringer.
Komposition: Den episke tekst bliver vha. en kompositionsanalyse nemmere at overskue og det er særligt tidslinien der drages ud her.
Bliver begivenhederne i teksten fortalt i den rækkefølge de indtræffer taler man om kronologisk fremstilling. Brydes rækkefølgen taler man enten om et flashback, hvor man ser på noget der er sket, eller et flashforward hvor man ser på noget der vil ske.
I kompositionsanalysen er det også fint at kigge på en såkaldt spændingskurve, som man kan lave over teksten.
En spændingskurve kunne se sådan her ud; I indledningen er kurven på sit laveste, når begivenheden indtræffer stiger kurven, når kurven topper er det umiddelbart inden en løsning (point of no return)fx når actionhelten i filmen skal klippe den rigtige ledning over til bomben, og endelig falder kurven igen når løsningen er fundet.
I forhold til indledningen er det vigtigt at kigge på den måde man bliver ført ind i teksten. Er der tale om, at man bliver kastet ud i handlingen eller bliver man langsomt ført ind i handlingen vha. personbeskrivelse og miljøbeskrivelser.
I forhold til slutningen kigger man på den måde teksten slutter på. Er der tale om en afklaring jf eventyret ”de levede lykkeligt til deres dages ende”, eller er slutningen åben, dvs. at man selv skal drage egne konklusioner, eller er der tale om at indledningen og slutningen ender samme sted, at der ikke sker en udvikling.
Fortælleren: Man skelner mellem en eksplicit fortæller og en implicit fortæller. Den eksplicitte fortæller er synlig for læseren, som en ”jeg”, ”han”, ”hun” person. Den implicitte fortæller og derimod skjult for læseren, og er den person der bestemmer hvad jeg, han, hun fortælleren gør.
Synsvinkel: Man skelner mellem en rummelig og en tidslig synsvinkel. Synsvinklen er derfra læseren ser begivenheder og situationer fra.
Den rummelige synsvinkel kan man analysere ved at sige, ”hvor står kameraet henne?” Står det langt fra en person og beskriver dufte, lyde og hvad man kan se, eller bevæger det sig inde personen og fortæller om følelser, vurderinger etc.
Den tidslige synsvinkel er den tid hvori fortælleren befinder sig når handlingen udfolder sig. Har begivenhederne fundet sted taler man om et bagudsyn. Er fortælleren derimod midt i det der sker og ved han ikke hvad der sker på næste side taler man om medsyn.
Tema og motiv: Når forløbet skal afsluttes ville det være fint at kigge på tema og motiv. Motiver er nogen som man konkret kan læse sig til ud fra teksten, ”han gjorde sådan fordi der skete det”, er et motiv. Et tema derimod skal man selv via sin forståelse af teksten finde frem til. Det er et mere overordnet blik på teksten, hvad er omdrejningspunktet for tekstens handling kan man sige.
