Hvad er Næsgaard Summer Camp 2014?

På Næsgaard Summer Camp kan du prøve 4 dages efterskole for sjov. Hvis du drømmer om at tage på efterskole, er her en kanon mulighed, for at få en smagsprøve på det fantastiske efterskoleliv.


Skolens søde og dygtige lærere har planlagt 4 dage med en masse spændende  og hyggelige aktiviteter. Der er voksne og engagerede undervisere til stede   døgnet rundt, så du kan give den gas i trygge rammer alle dagene.

Hvis du er er vild med at være sammen med gode venner, hygge, konkurrere, spille musik, og mange andre fede  efterskoleaktiviteter, så er Næsgaard Summer Camp 2014 helt sikkert noget for dig.

Deltagerne bor i lækre dobbeltværelser med eget bad og toilet. Skolens køkken laver super lækker mad, og der serveres mad 6 gange om dagen. Vi spiser i efterskolens hyggelige spisesal. I løbet af de 4 dages camp, skal du én gang prøve at hjælpe til i køkkenet.

På Næsgaard er vi vilde med at dyrke vores 4 linjer: Sport, Natur, Kunst/Design og Musik. Vi glæder os til at lade dig prøve nogle af de seje aktiviteter på linjerne.

På vores skole gør vi alt for at man kan finde nye venner og blive en del af et super fællesskab. Vi accepterer ikke mobning, og vi gør meget for at alle skal føle sige hjemme på vores skole. 

For at komme på Næsgaard Summer Camp 2014 skal du:

Være dreng eller pige i alderen 12 til 15 år.


Næsgaard Efterskole har:

planlagt Næsgaard Summer Camp for at give et attraktivt tilbud til til piger og drenge i alderen 12 til 15 år. Det har vi gjort for at give de unge mennesker mulighed for at snuse til efterskolelivet, og måske finder de i løbet af Campen ud af, om et år på efterskole er noget for dem.

Vi har med vilje placeret Campen i starten af sommerferien, hvor mange forældre endnu ikke har fået ferie. For mange unge bliver sommerferien meget lang, og her er et super tilbud, som kan give nogle super oplevelser og gode venskaber.

Næsgaard Summer Camp er ikke præget af religiøse og politiske holdninger.

Lederne og underviserne på Campen består af super seje efterskolelærere med stor erfaring fra både efterskole- og foreningslivet. De er vilde med og brænder for at være sammen med unge mennesker og hjælpe dem med at oplev et godt ophold.

Eksempel på Campens dagsrytme:

08.00: Morgenmad.
09.00: Program med forskellige efterskoleoplevelser
12.00: Frokost.
14.00: Program med forskellige efterskoleoplevelser
18.00: Aftenspisning.
19.30: Samling med bål, sang og hygge.
22.15: Alle skal være i deres boafdeling.
22.30: Lærerne siger godnat og der skal være sovero

Næsgaard Efterskole | CVR: 44683016 | Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing  | Tlf.: 54868030 | Kontor@naesgaard.dk