Byg Garanti dækker arbejder, der er udført for private kunder på deres private bolig
én- eller to-famileboliger
forbrugerens egen ejerlejlighed eller andelsbolig
sommerhuse
privatbolig i forbindelse med blandet bolig og erhverv, herunder stuehuse til landbrug
lejeboliger - hvis arbejdet bestilles og betales af lejeren selv
gælder for kunden, der har indgået aftalen med håndværkeren
Byg Garanti dækker følgende arbejder
Byg Garanti dækker tab som følge af håndværksmæssige mangler ved arbejder, der er udført på forbrugerens private bolig, når arbejdet er aftalt med et medlem af Dansk Byggeri.
Byg Garanti dækker tækkearbejder, hvis virksomheden er medlem af Dansk Tækkemandslaug, når aftalen bliver indgået.
Byg Garanti dækker tagmalerarbejder, hvis virksomheden er medlem af Dansk Byggeri Tagmalerforening, når aftalen bliver indgået.
Byg Garanti dækker udelukkende medlemmer af Dansk Byggeri. Det betyder, at en række faggrupper ikke er omfattet, herunder fx VVS- og elinstallatører.
Byg Garanti dækker ikke
Arbejder på udlejningsejendomme, ejerlejlighedsejendomme og andelsboligejendomme er ikke dækket af garanti, når det er en type arbejde, der sædvanligvis udføres som fælles arbejde og betales som fællesudgift. Byg Garanti dækker således ikke, hvis bygherren (aftaleparten) er en forening.
Arbejder på erhvervsejendomme er ikke dækket af garantiordningen.
Følgeskader eller indirekte tab er ikke dækket
Byg Garanti dækker ikke krav som følge af fejl eller mangler ved anlægs- og jordarbejder
Byg Garanti dækker ikke arbejde, som udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1.000.000 kr. inkl. moms
Fejl ved materialer dækkes ikke
Vilkår for Byg Garanti
Byg Garanti dækker kun den forbruger, som har indgået aftalen med håndværkeren
Forbrugeren skal reklamere til håndværkeren inden rimelig tid og efter, at manglen er eller burde være opdaget
Det beløb, man maksimalt kan få dækket, vil blive opgjort på baggrund af Byggeriets Ankenævns kendelse, en dom, en voldgiftafgørelse eller en sagkyndig vurdering
Kravet må ikke være forældet