Lykkedalen's Lucas, vores Duke
Duke kommer oprindeligt fra Nordjylland.
Moren er Knirkebo's Emmelie og faren er Shir-Del's Captain Kirk.
Ifølge stambogen er han sort/hvid, men han er tricolour nu - og en flot Papillon.
Vi planlægger at bruge ham til avl, da han er en rigtig god hund: Robust, dygtig, lærenem og kærlig - en glad og madglad hund :)
Duke elsker alle, og giver også gladeligt udtryk herfor.
Han er også en fin vagthund, og er i set es, når han skræmmer ubudne katte væk.
Duke var som hvalp noget selvisk, men forstår nu godt, hvis noget ikke er hans, og lader det være. Han er nem at opdrage, og kan godt lide at lege og træne. Og han ser frem til belønningen :)
Som lille kunne han ikke rigtig bestemme sig for, om han ville være Phalène eller Papillon - det ene øre var oprejst og det andet hang. Men nu har vi en fin Papillon.
Selv i vinters var han en rigtig udehund, men han har også en rigtig tyk og "fluffy" pels.
Han minder i skrivende stund også lidt om en krydsning mellem en ulv og en grizzlybjørn - dog lidt mindre udenpå (end indeni :) )
Duke var som helt ung Lillebror (med stort L) til Alicia, og fulgte hende tæt, selvom han var fræk, og tog hendes legetøj, samtidig med at han hylede som en babyhvalp, for at slippe af sted med det.
Han er en klog hund, og ved, hvordan man snor sine mennesker om lillefingeren.
Selvom han er en aktiv hund, er han den første til at smide sig på sofaen, hvis man ligner en, der skal have et middagshvil.
Meget social hanhund.
Her følger nogle få billeder af Duke :)
Duke ser uskyldig ud
|
 Duke med ben I
|
Duke fluffy
|
Duke med ben II
|
Tip: Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.