Det er med stolthed at vi har indgået et partnerskab med den mest krævende klub i landet - KLUB 100 Marathon. KLUB 100 Marathon siger om partnerskabet:
"Klubben har valgt at samarbejde med Storebælt Naturmarathon, fordi der er tale om et seriøst, velorganiseret og spektakulært arrangement. Vi vil gerne bakke op om løbet, der på fremragende vis fremmer løbesporten og ansporer endnu flere til at holde sig fysisk aktive og leve sundt. Storebælt Naturmaraton er i vore øjne med til at profilere løbesporten på bedste vis. Jeg håber, at rigtigt mange løbere vil deltage i jeres arrangement. Det har det fortjent. Vi skal gøre vort til, at det bliver et festligt og mindeværdigt løb."
Facts om Klub 100 Marathon (pr 14/12-2015)
• 191 medlemmer (har løbet mindst 100 maratonløb, som honorerer klubbens ranglistekriterier)
• 3 løbere har mere end 600 marathonløb i rygsækken
• Klubben har to af verdens yngste +100-maratonløbere som medlemmer:
• Kim Hammerich (26 år) fra Ollerup på Fyn har løbet over 200 maratonløb. Kims bedste tid er 2:56 timer.
• David Slotsgaard Bredo (20 år) fra Ringsted har løbet over 100maratonløb. Davids bedste tid er 3:04 timer.