Partnere / Grøn Koncert

Grøn Koncert

Grøn koncert er et velgørende kulturarrangement til gavn for mennesker med muskelsvind kombineret med Tuborgs passion for fest og festivaler.

Hvert år afholdes Grøn koncert flere steder i landet, hvor overskuddet går til Muskelsvindfondens store arbejde med at skabe livskvalitet for mennesker med muskelsvind og deres pårørende.
 
Siden første koncert i 1983 har Grøn Koncert lagt det økonomiske fundament for, at Muskelsvindfonden kan styrke de enkelt personer og familier med muskelsvind inde på livet. Samtidig er der skabt en frivillighed, der rummer mangfoldighed og hvert år skaber nære relationer mellem godt og vel 700 frivillige, som hvert år støtter op om det store arbejde, der ligger i at afholde Grøn Koncert.

Har du lyst til at være en del af Grøn Koncert og få en oplevelse ud over det sædvanlige? Har du lyst til at være en del af et fællesskab bestående af frivillige fra hele landet og selvfølgelig en stor gruppe af frivillige repræsenteret af Nr. Asmindrup Friskoles støtteforening.
 
Som forening stiller vi op med 25 frivillige over 18 år, der står til rådighed på Grøn Koncert i tidsrummet 11:00 til 22:00, hvoraf 19 personer vil indgå i teams i boder, 6 personer står som buffere. Opgaven er ukendt indtil vi møder på selve koncertdagen, samt en eventuel tovholder i tidsrummet 11:00 til 23:00.

Det er sjovt at være frivillig på Grøn koncert, men det er også hårdt arbejde, hvor der slides og slæbes, men dette overskygges af helt afgjort af den særlige ånd og de mange nye bekendtskaber dagen bringer.
 
På Grøn Koncert løfter man i flok og mange frivillige kommer igen år efter år.

Interesseret?  Så kontakt:

Jeff Stig Petersen  42494259  ots.jeff@gmail.com
     
Nr. Asmindrup Friskoles Støtteforening | Asmindrupvej 38, 4572 Nr. Asmindrup  | info@nr-asmindrup-friskole-stoetteforening.dk