Guys & Dolls 2013

Historien er baseret på journalisten Damon Runyons humoristiske skildringer af livet blandt dansepiger og gamblere i New Yorks underverden i 1930’erne og er en charmerende fortælling om, hvordan selv de mest hårdkogte spillefugle og ungkarle kan blive indfanget af kærligheden.

Smågambleren Nathan Detroit har lovet sin forlovede gennem 14 år, natklubsangerinden Adeleide, at stoppe sit hazardspil. I sit sidste store sats indgår han et væddemål med storspiller og storcharmør Sky Masterson, der skal forsøge at lokke den dydige og missionske pige, Sarah Brown, med til Havanna. Sarah og de andre missionske i området står for at måtte lukke deres "forretning", da der ikke kommer nok syndere til, som de kan "frelse". Sky lover derfor at bringe hende en stor gruppe syndere, hvis hun tager med ham til Havana. Et lille uskyldigt væddemål er blevet indgået mellem Sky og Nathan, og så ruller lavinen med en lang række forviklinger, krumspring og overraskelser. Hovedpersonerne tvinges hver især til at tage deres liv op til revision i mødet med deres modsætninger. Hvorvidt det ender med dobbeltbryllup eller ej, kan kun tiden og forestillingen røbe.

 

”Guys and Dolls” har premiere lørdag d. 13. april 2013 kl. 19:30 på Det Hem’lige Teater i Aalborg, og spiller frem til d. 27. april. Der er forestillinger hver aften kl.19:30 tirsdag til lørdag.

 

I kan se frem til en flot forestilling med dygtige medvirkende, der byder velkommen til en professionel forestilling med dans, sang og skuespil.

You need to install or upgrade your Flash Player

Trailer - Guys And Dolls

 
Tak til Mathias Nesgaard Jensen

Til prøve  på "Guys And Dolls"

Musicaliber Aalborg | CVR: 20401338 | Istedgade 32, st. tv., 9000 Aalborg - Danmark | formandmusicaliber@gmail.com