Så langt jeg husker tilbage, har jeg gået med øjnene i strandkanten, strejfende ud i vandet og op i sandet efter glimtende sten.

På mit børneværelse stod sylteglas i forskellige størrelser med vand og sten i alle mulige farver og størrelser.

 

Siden har det udviklet sig, så det ikke længere er sten, men også sjove dimser, drivtømmer etc.

 

  
 
Et meget lille udvalg af små skulpturer lavet fra fund på stranden
 
 
 
 
 
Bordkort til vores bryllup. Stenen med det lyserøde hjerte fandt vi på stranden. At jeg finder hjerter er ikke noget nyt, men denne her sten opdagede vi først, da vi kom hjem. Hjertet nærmest vokser ud af granitten. Det måtte naturligvis blive brudeparrets bordkort.  
Siden en oplevelse ved et kursus i 1996 har jeg fundet/fået hjerter.
Alle steder og på alle måder. Det kan være et hjerte i skyen, netop som jeg sidder og tænker over et problem og ønsker lidt vejledning, sten i strandkanten, vores hunde der på skift har lavet en lille hjerte-tissetår på gulvet og meget mere.
Efter jeg mødte min mand accelerede hjertefænomenet - og det kan da kun være et godt tegn!
Til venstre et lille udvalg
www.pippiida.dk