Den 16. juli 2011 mistede vi pludselig vores elskede Gamma helt uventet og uden varsel.
Gamma var intet mindre end fantastisk. Hun havde kæmpe personlighed og var bossen blandt mopperne. Gamma elskede mad, om sommeren plukkede hun selv æbler og bær i haven, som hun efterfølgende nød i sofaen (imens hun med skræmmende lyde holdt de andre på afstand). Hun var også helt vild med appelsinjuice og var man uopmærksom et øjeblik, så havde hun hele hovedet nede i ens glas.
Hun var afsindigt kærlig og elskede at putte. Om natten møvede hun sig altid ind under dynen og nærmest hang op af min mave. Hun var ikke nogen morgenhund, hun stod først op når maden var serveret - og gik gerne i seng igen bagefter. Hun ville ligge tæt og putte når hun sov om dagen, og kom flere gange dagligt og ville kysses og krammes. Hun lavede de sødeste lyde, når hun nød noget, hun kunne nærmest spinde som en kat.
Gamma var vores mest adrætte mops og havde oprettet sit eget private vagtværn på ejendommen. Fugle, fasaner osv. blev jagtet, men kun når de var i luften. Fly var også et stort hit at jagte, og vi talte tit om hvorvidt hun en dag ville fange en Boeing til os. Hun var også vild med sirener; både i tv og i levende live, generelt holdt hun godt styr på omgivelserne.
Gamma elskede udflugter og var meget begejstret hver gang snoren blev fundet frem. Hun løbetrænede med mig og var glad for at komme ud og opleve noget.
D. 15/7-2011 startede som en helt almindelig dag. Gamma var sød, glad og aktiv som hun plejede. Vi nussede, hyggede og legede som altid. Da hundene skulle have aftensmad faldt Gamma pludselig om. Vi fik hende hurtigt kørt til dyrlæge og til vores held var det en hjertespecialist der havde vagten. Gamma fik taget røngten og blev hjertescannet, scanningen viste at Gamma -uden vi havde anet det- havde levet med HCM (Hypertrophic Cardiomyopathy). Hendes hjerte kunne ikke klare mere, så hun havde altså fået en blodprop i sit hjerte.
Dyrlægen gav Gamma en masse medicin der skulle hjælpe hjertet med at komme over den akutte fase, for så ville Gamma have en god chance for et længere liv. Vi tog Gamma med hjem om aftenen d. 15/7. Gamma og jeg lå i soveværelset, Gamma lå i mit skød og på et varmetæppe. Hun fik sovet og at hun fik hvilet sig var alt afgørende, hvis hendes tilstand skulle forbedres. Desværre gik det ikke som vi håbede på, selvom Gamma kæmpede, så kunne hendes lille hjerte ikke klare mere. Gamma sov stille ind i armene på os tidligt på natten d. 16.
Det var skrækkeligt, at miste Gamma så uventet, men jeg vil ikke fokusere på denne oplevelse eller mindes Gamma med triste tanker.
Derimod er jeg ovenud lykkelig over, at jeg fik 3 år med Gamma. 3 år fyldt med glæde, smil, grin og uforglemmelige stunder. Jeg var så priviligeret, at kunne følge Gamma fra lillebitte hvalp til en smuk svane. Jeg var der ved alle de spændende ting i hendes liv, og hun var der for mig. Gamma trøstede, Gamma opmuntrede, Gamma pjattede og Gamma gjorde vores liv dejligere end vi nogensinde havde forestillet os var muligt.
Gamma vil aldrig nogensinde blive glemt, selvom hun er væk er hun stadig ligeså elsket, som hun altid har været - og hun repræsenterer for os de dejligste minder om en helt unik mopspige.
