debatten raser hele tide

Jeg fik lige smidt et link i indbakken, som sendte mig over til euroguiden og debatten

omkring tanja rahm.

Nu var jeg jo temmelig aktiv før i tiden, når disse forhenværende piger gik til angreb på glade glædespiger, kunder og brancen som helhed.

Der er bare en lille ting som er gået i glemmebogen, men som er frygtelig aktuelt stadigvæk.

Den gang jeg startede, ja så undgik man dem som kom rundt på bordellerne, med deres kondomer og holdninger om at det hele var skidt.
Jeg har sat på vagter, i min naive opstart og se hvordan disse mennesker blev afvist i døren eller der ganske enkelt ikke blev åbnet for dem.

Det betyder så også at de piger som kom i kontakt med de forskellige "hjælp ud af brancen instanser" udelukkene var piger som ikke længere fandt det fornøjeligt at være på bordellerne.
De piger som nød vagterne, kunderne og kollegaerne var tavse. Der var intet at sammenligne med, for de forskellige hjælpegrupper.
Og så kender vi vel alle følelsen af en lukket dør er lig med der foregår noget slemt.

Og det foregår den dag i dag stadigvæk.
Der er få enkelte piger som lige popper op i de forskellige debatter og løfter en finger, pointere de ikke er ofre eller ulykkelige. Men det er alt for få.
Hvis alle åbnede døren når de kommer rundt og tager en dialog med dem, så vil det kunne forandre en holdning, men så længe døren er lukket, så rykkes der ikke en meter.

Det giver kun grobund for ex piger som tanja og det hylekor der bakker hende op.
Der findes piger som ikke har det godt efter år i brancen, de skal hjælpes.
Der findes piger som har det ganske fint i brancen, de skal ikke udstilles eller gøres til ofre.
Og så findes der piger som har hygget sig i brancen hvorefter familie og venner har bustet dem og så fik de det dårligt. De skal også hjælpe.

Men taletid, det er noget alle 3 grupper skal have lige meget af. Og en acept og anerkendelse af, at vi oplever brancen forskelligt og at ikke alle er ofre vil være en skridt den rigtige vej.