Flødeboller:
30 små
 
3 past. æggehvider (ca. 2 bæger)
150 g sukker
2 tsk vaniljesukker.
200 - 300 g. overtrækschokolade eller ca. 2 ps. candymelts( meget sødt)
Kakaosmør
Bunde kan købes evt hos specielkøbmanden eller lign. Man kan evt også lave bundene af marcipan, men jeg kan bedst lide de købte.
 
Skummet:
Bland ingredienserne i en lille skål, dog mindst 1 liters skål. Sæt skålen over varmen i vandbad, tag håndmixeren og pisk på mellem hastighed i 7 min til du får en tyk masse. Massen skal være stiv, så når du trækker en ske op af massen, falder toppene over. Husk at piske hele tiden for ellers gyner massen i bunden. Tag skålen op af vandbadet og pisk videre på høj hastighed i 5 min, indtil marengsen er kølet en del af. Den bliver så tyk at den danner toppe, når du trækker en ske op af massen. Sprøjt massen ud på bundene, der kan evt bruges en stjernetyl, men en stor rund tyl giver det klassiske flødebolle look. Lad dem stå og luft tørre i et par timer eller sæt dem i ovnen opvarmet, ved 150 grader i 2 par minutter, hvilket jeg har gode erfaringer med.
 
Samle flødebollen:
Stil dem på en rist med en tallerken under, så du kan genbruge chokoladen igen. Smelt 3/4 dele af chokoladen. Når den er smeltet, tager du den af varmen og putter resten af chokoladen. Dette gør at chokoladen får en flot overflade. Put lidt kakao smør i chokoladen, så den bliver mere flydende og mere smidig at arbejde med. Hæld forsigtigt chokoladen udover flødebollerne og sæt dem på køl. Tjek hele tiden chokoladen, hvis den stivner så varm den i mikrobølgeovnen.
Farv evt den hvide chokolade med pulverfarve eller pastafarve. Brug aldrig vandbaseret farver til smeltet chokolade, da chokoladen bliver tyk og ubrugelig.
Miss cakes | - Danmark