Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er
i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme – måske den alvorligste – blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte
mødes eller lever sammen.
Hvad er årsagen til katteleukæmi ?
Det er FeLV-virus som er et retrovirus.
Denne gruppe virus er karakteriseret ved evnen til at
trænge ind i celler og blive en del af
cellen. Virus kan betegnes som en parasit på det genetiske
plan – en DNA-bændelorm om man vil.
Virus dør ikke før cellen dør.
FeLV-virus findes i flere varianter som
giver forskellige kliniske forløb.
Hvor findes FeLV-virus geografisk ?
Virus findes over hele verden - også i
Danmark. Virus ”trives” bedst hvor kattekoncentrationen
er tæt. F.eks. i multikattehold og
bysamfund.
Hvor almindelig er FeLV i Danmark ?
Det er ikke en almindelig sygdom blandt
almindelige huskatte(”kælekatte”)selv om der findes
lokale populationer med udbrud.
Situationen i katterier er ikke nøjagtig kendt men der er ingen
tvivl om at den øgede kontakt til
udlandet med indkøb etc. betyder at risikoen for infektion
stiger betragteligt.
En få år gammel undersøgelse(”Det
Danske FIV/FeLV Projekt”) viste at 11,2 % af katte der be-
søgte et antal danske dyrlæger var
positive for FeLV.Tallet synes højt
sammenlignet med andre
undersøgelser som tyder på en frekvens
der hedder 2-5%.
I dag må man nok sige at det store
problem ikke ligger i et stort antal inficerede katterier men
der hvor det skulle optræde er
situationen katastrofal med multidødsfald og evt. aflivning
af alle katte til følge.
Hvordan spredes smitten ?
Smitten spredes sikkert med
spyt(bid,slik) og tårevæske men sandsynligvis også med
fæces(afføring) blod(lopper ?) og urin.
Oftest kræver det langvarig intim kontakt mellem katte før
smitten spredes.
FeLV kan spredes fra drægtige hunkatte
til ufødte fostre. Virus kan også spredes gennem mælk.
Kan katte smittes på udstillinger etc. ?
I almindelighed er svaret nej for
normale sunde katte men sandsynligvis er der er en risiko for
immunsvækkede katte. Katte med svage
forsvarsmekanismer kan være gamle individer, unge
dyr, katte med andre sygdomme og katte
på immundæmpende medicin som binyrebarkhormoner.
I øvrigt må det antages at nogle katte
bliver så stressede af udstillingssituationen at de kommer
i risikogruppen. I hvert fald er det
sådan at katte med kroniske skjulte infektioner ofte får udbrud
under eller lige efter en udstilling.
Kan katte smittes under udstationeringer f.eks. til parring ?
Ja – situationen er ekstrem farlig
specielt hvis hankatten ikke er testet jf. smitte med spyt. Stress
forbundet med flytningen vil yderligere
disponere for udvikling af sygdom.
Hvor lang er inkubationstiden – tiden fra smitte til udbrud ?
Den er ikke kendt nøjagtig under
naturlige forhold men i almindelighed antages det at den ikke er
over 3 måneder. Den kan dog i enkelte
tilfælde være op til flere år.
Hvilke organer angriber virus ?
Virus sætter sig først og fremmest i alt
lymfatisk væv – lymfeknuder, knoglemarv, milt, lever o.a.
Ved en slags naturlig gensplejsning
indbygges virus i cellernes kromosomer hvorved cellernes
arvelige egenskaber ændres i en fatal
retning.
Hvad er de kliniske symptomer ?
Der er ingen typiske symptomer. Enhver
kronisk lidelse bør mistænkes.
Der kan ses blodmangel, gulsot,
nedstemthed, vægttab, diarrhoe og/eller forstoppelse,
Blod i fæces, hævede lymfekirtler,
luftvejsproblemer, dårlige avlsresultater, tidlige killingedød,
udbrud af diverse infektioner og dårlig
sårheling.
Nogle katte udvikler endog cancer med
symptomer f.eks. fra øjne, nervesystem, luftveje, lever,
Nyrer og mave-tarmsystem.
Bliver alle katte syge ?
Ca,.40% af smittede katte antages at
blive immune, ca 30% bliver skjulte smittebærere og ca. 30%
af smittede katte bliver persisterende
viræmiske(virus findes konstant i blod)
Skjulte smittebærere kan være meget svære
at finde idet virus lokaliseres i en slags dvaletilstand
forskellige steder i kroppen f.eks.
iknoglemarv(”provirus”).
Disse katte er symptomfri men enhver
stress-
tilstand eller behandling med
immunsvækkende medicin kan få sygdommen til at bryde ud.
Hvordan er prognosen for en viræmisk(virus i blod) kat ?.
Ca. 80% af kattene vil være døde inden for
3 år.
Hvordan stilles diagnosen smitsom FeLV ?
På en blodprøve. Almindeligvis anvendes
enten en ELISA-test som kan udføres af praktiserende
dyrlæger eller en IFA-test som kræver
hjælp fra et professionelt laboratorium.
Der findes test som kan bruges på spyt
eller tårevæske men de er ikke pålidelige nok
Hvornår skal man teste ?
Når en kat har været i kontakt med en
FeLV-kat eller en kat under mistanke ?
Ved sygdom der begrunder mistanke
Ved nyindkøb til FeLV-frit katteri
Før vaccination mod FeLV
Før katten sendes til parring i et
FeLV-frit katteri. Katten der sendes bør idéelt testes 2 gange
med 3 måneders interval for at beskytte
katteriets katte.
Når man har tætte kontakter til udlandet
– måske spec. U.S.A..
Når
katten kommer hjem for at beskytte egne katte. Idéelt er det at teste katten 2
gange med
3 mdr.´s interval og katten holdes i
denne periode isoleret.
I praksis vil man i de 2 sidste tilfælde
ofte nøjes med at teste 1 gang men man skal huske på
undladelsens synder kan føre til at
mange års avlsarbejde totalt destrueres.
I katterier som vil erklæres og holdes
fri bør man indledningsvis teste alle katte 2 gange med 3
mdr´s interval og herefter 1 gang årligt
Enkeltkatte med intime og langvarige
kontakter ud ad til bør testes på samme måde.
Hvilke katte skal ikke testes ?
Katte som lever et solitært liv – ikke
lever i gruppe – skal normalt ikke testes.
Indendørs ene-katte har meget ringe
mulighed for at pådrage sig FeLV.
Hvad påviser prøverne ?
Begge prøver påviser et protein som
stammer direkte fra virus. Altså ikke som ved FIP antistoffer.
ELISA-testen påviser proteinet i blodet
mens IFA påviser det i inficerede hvide blodlegemer.
Når virus angriber katte er der et
primært forløb med virus i blod men virus har endnu ikke sat
sig fast i knoglemarv og på andre steder.
På dette tidspunkt fungerer kattens immunsystem sta-
dig normalt. Katten har altså stadig
mulighed for at bekæmpe virus. Sker dette ikke opstår et
sekundært stadium – ”the stage of no
return” - hvor virus lokaliserer sig livslangt i knoglemarv.
Hvad betyder en positiv ELISA-test ?
Denne prøve påviser virus i både første
og andet stadium. Er katten i første stadium har den
Altså stadig en chance for at rense sig.
Prøven bør derfor altid gentages.
Hvad betyder en positiv IFA-test ?
IFA-testen påviser virus i 2det stadium –
altså katte som må betragtes som kronisk inficerede.
Udskiller test-positive katte virus ?
Ja potitive katte ved begge prøver
betyder at kattene skal anses for at være udskillere.
Er det gode test´s ?
Ja - idet man ved disse prøver direkte
påviser den smitsomme organisme eller dele deraf.
Begge prøver er i dag meget pålidelige
med ELISA-testen som den mest følsomme.
Elisatesten bliver positiv før
IFA-testen. Derfor bør dette være screeningstesten.
Hvad betyder negative testresultater ?
Det betyder hverken at katten er immun
eller at den aldrig har været i kontakt med virus.
Det kan betyde :
1.At katten befinder sig så tidligt i et forløb at
prøverne ikke kan påvise virus endnu
2.At katten har bekæmpet og skilt sig af med en tidligere
FeLV-infektion
3.At katten aldrig har været i kontakt med virus
4.At katten af en eller anden ukendt grund ikke bliver
test-positiv. Kan f.eks. ved
superhurtige forløb, hos meget
unge killinger og ved cancertyperne..
Tydning af testresultater. ?
ELISA-negative .
Katten anses for at være FeLV-fri på prøvetidspunktet. Bør gentages
efter 8-12 uger.
ELISA-positiv: Bør gentages efter 8-12 uger. Er den blevet
negativ, anses katten for at have
renset sig for FeLV.
ELISA-positive katte kan være i både det
primære og sekundære stadium(udskillere).
I katterier - og ved mistanke -
skal en positiv ELISA-test altid straks
følges op af en IFA-test.
Ca. 60% af alle ELISA-positive
katte huser allerede virus i knoglemarv, og ca. 30% bliver
viræmiske.(virus i
blod/IFA-positive) senere i livet.. Det betyder reélt, at også katte, der alene
er ELISA-positive, skal tages meget
alvorligt.
IFA-positive vil altid være ELISA-positive. Er man optimist,
kan man totalisolere katten i 3 mdr.
og reteste. I de fleste tilfælde
skal aflivning overvejes
IFA-negativeanses normalt for være smittefri – men
ønsker man sikkerhed, skal prøven
gentages efter 3 mdr.
ELISA-negativ/IFA-negativ. Disse katte er næsten med garanti
ikke inficeret med FeLV.