FeLV

Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme – måske den alvorligste – blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever sammen.

Hvad er årsagen til katteleukæmi ?

       Det er FeLV-virus som er et retrovirus. Denne gruppe virus er karakteriseret ved evnen til at

       trænge ind i celler og blive en del af cellen. Virus kan betegnes som en parasit på det genetiske

       plan – en DNA-bændelorm om man vil. Virus dør ikke før cellen dør.

       FeLV-virus findes i flere varianter som giver forskellige kliniske forløb.

Hvor findes FeLV-virus geografisk ?

       Virus findes over hele verden - også i Danmark. Virus ”trives” bedst hvor kattekoncentrationen

        er tæt. F.eks. i multikattehold og bysamfund.  

Hvor almindelig er FeLV i Danmark ?

        Det er ikke en almindelig sygdom blandt almindelige huskatte(”kælekatte”)selv om der findes

        lokale populationer med udbrud. Situationen i katterier er ikke nøjagtig kendt men der er ingen

        tvivl om at den øgede kontakt til udlandet med indkøb etc. betyder at risikoen for infektion

        stiger betragteligt.

        En få år gammel undersøgelse(”Det Danske FIV/FeLV Projekt”) viste at 11,2 % af katte der be-

        søgte et antal danske dyrlæger var positive for FeLV.  Tallet synes højt sammenlignet med andre

        undersøgelser som tyder på en frekvens der hedder 2-5%.

        I dag må man nok sige at det store problem ikke ligger i et stort antal inficerede katterier men

        der hvor det skulle optræde er situationen katastrofal med multidødsfald og evt. aflivning

        af alle katte til følge.

Hvordan spredes smitten ?

       Smitten spredes sikkert med spyt(bid,slik) og tårevæske men sandsynligvis også med

       fæces(afføring) blod(lopper ?) og urin. Oftest kræver det langvarig intim kontakt mellem katte før

       smitten spredes.

       FeLV kan spredes fra drægtige hunkatte til ufødte fostre. Virus kan også spredes gennem mælk.

Kan katte smittes på udstillinger etc. ?

       I almindelighed er svaret nej for normale sunde katte men sandsynligvis er der er en risiko for

       immunsvækkede katte. Katte med svage forsvarsmekanismer kan være gamle individer, unge

       dyr, katte med andre sygdomme og katte på immundæmpende medicin som binyrebarkhormoner.

       I øvrigt må det antages at nogle katte bliver så stressede af udstillingssituationen at de kommer

       i risikogruppen. I hvert fald er det sådan at katte med kroniske skjulte infektioner ofte får udbrud

       under eller lige efter en udstilling.

Kan katte smittes under udstationeringer f.eks. til parring ?

       Ja – situationen er ekstrem farlig specielt hvis hankatten ikke er testet jf. smitte med spyt. Stress

       forbundet med flytningen vil yderligere disponere for udvikling af sygdom.

Hvor lang er inkubationstiden – tiden fra smitte til udbrud ?

       Den er ikke kendt nøjagtig under naturlige forhold men i almindelighed antages det at den ikke er

       over 3 måneder. Den kan dog i enkelte tilfælde være op til flere år.

Hvilke organer angriber virus ?

       Virus sætter sig først og fremmest i alt lymfatisk væv – lymfeknuder, knoglemarv, milt, lever o.a.

        Ved en slags naturlig gensplejsning indbygges virus i cellernes kromosomer hvorved cellernes

        arvelige egenskaber ændres i en fatal retning.

Hvad er de kliniske symptomer ?

       Der er ingen typiske symptomer. Enhver kronisk lidelse bør mistænkes.

       Der kan ses blodmangel, gulsot, nedstemthed, vægttab, diarrhoe og/eller forstoppelse,

       Blod i fæces, hævede lymfekirtler, luftvejsproblemer, dårlige avlsresultater, tidlige killingedød,

       udbrud af diverse infektioner og dårlig sårheling.

       Nogle katte udvikler endog cancer med symptomer f.eks. fra øjne, nervesystem, luftveje, lever,

       Nyrer og mave-tarmsystem.

Bliver alle katte syge ?

      Ca,.40% af smittede katte antages at blive immune, ca 30% bliver skjulte smittebærere og ca. 30%

      af smittede katte bliver persisterende viræmiske(virus findes konstant i blod)

      Skjulte smittebærere kan være meget svære at finde idet virus lokaliseres i en slags dvaletilstand

      forskellige steder i kroppen f.eks. i  knoglemarv(”provirus”).

      Disse katte er symptomfri men enhver stress-

      tilstand eller behandling med immunsvækkende medicin kan få sygdommen til at bryde ud.

Hvordan er prognosen for en viræmisk(virus i blod) kat ?.

     Ca. 80% af kattene vil være døde inden for 3 år.

Hvordan stilles diagnosen smitsom FeLV ?

      På en blodprøve. Almindeligvis anvendes enten en ELISA-test som kan udføres af praktiserende

      dyrlæger eller en IFA-test som kræver hjælp fra et professionelt laboratorium.

      Der findes test som kan bruges på spyt eller tårevæske men de er ikke pålidelige nok

Hvornår skal man teste ?

       Når en kat har været i kontakt med en FeLV-kat eller en kat under mistanke ?

       Ved sygdom der begrunder mistanke

       Ved nyindkøb til FeLV-frit katteri

       Før vaccination mod FeLV

       Før katten sendes til parring i et FeLV-frit katteri. Katten der sendes bør idéelt testes 2 gange

       med 3 måneders interval for at beskytte katteriets katte.

       Når man har tætte kontakter til udlandet – måske spec. U.S.A..

       Når katten kommer hjem for at beskytte egne katte. Idéelt er det at teste katten 2 gange med 

       3 mdr.´s interval og katten holdes i denne periode isoleret.

       I praksis vil man i de 2 sidste tilfælde ofte nøjes med at teste 1 gang men man skal huske på

       undladelsens synder kan føre til at mange års avlsarbejde totalt destrueres.

       I katterier som vil erklæres og holdes fri bør man indledningsvis teste alle katte 2 gange med 3

       mdr´s interval og herefter 1 gang årligt

       Enkeltkatte med intime og langvarige kontakter ud ad til bør testes på samme måde.

Hvilke katte skal ikke testes ?

      Katte som lever et solitært liv – ikke lever i gruppe – skal normalt ikke testes.   

      Indendørs ene-katte har meget ringe mulighed for at pådrage sig FeLV.

Hvad påviser prøverne ?

      Begge prøver påviser et protein som stammer direkte fra virus. Altså ikke som ved FIP antistoffer.

      ELISA-testen påviser proteinet i blodet mens IFA påviser det i inficerede hvide blodlegemer.

      Når virus angriber katte er der et primært forløb med virus i blod men virus har endnu ikke sat

      sig fast i knoglemarv og på andre steder. På dette tidspunkt fungerer kattens immunsystem sta-

      dig normalt. Katten har altså stadig mulighed for at bekæmpe virus. Sker dette ikke opstår et

      sekundært stadium – ”the stage of no return” - hvor virus lokaliserer sig livslangt i knoglemarv.

Hvad betyder en positiv ELISA-test ?

      Denne prøve påviser virus i både første og andet stadium. Er katten i første stadium har den

      Altså stadig en chance for at rense sig. Prøven bør derfor altid gentages.

Hvad betyder en positiv IFA-test ?

      IFA-testen påviser virus i 2det stadium – altså katte som må betragtes som kronisk inficerede.

Udskiller test-positive katte virus ?

      Ja potitive katte ved begge prøver betyder at kattene skal anses for at være udskillere.

Er det gode test´s ?

      Ja - idet man ved disse prøver direkte påviser den smitsomme organisme eller dele deraf.

      Begge prøver er i dag meget pålidelige med ELISA-testen som den mest følsomme.

      Elisatesten bliver positiv før IFA-testen. Derfor bør dette være screeningstesten.

Hvad betyder negative testresultater ?

      Det betyder hverken at katten er immun eller at den aldrig har været i kontakt med virus.

       Det kan betyde :

1.      At katten befinder sig så tidligt i et forløb at prøverne ikke kan påvise virus endnu

2.      At katten har bekæmpet og skilt sig af med en tidligere FeLV-infektion 

3.      At katten aldrig har været i kontakt med virus

4.      At katten af en eller anden ukendt grund ikke bliver test-positiv. Kan f.eks. ved

superhurtige forløb, hos meget unge killinger og ved cancertyperne..

Tydning af testresultater. ?

 ELISA-negative . Katten anses for at være FeLV-fri på prøvetidspunktet. Bør gentages

    efter 8-12 uger.

ELISA-positiv: Bør gentages efter 8-12 uger. Er den blevet negativ, anses katten for at have

       renset sig for FeLV.

       ELISA-positive katte kan være i både det primære og sekundære stadium(udskillere). 

            I katterier - og ved mistanke - skal en positiv ELISA-test altid straks følges op af en IFA-test.

            Ca. 60% af alle ELISA-positive katte huser allerede virus i knoglemarv, og ca. 30% bliver

            viræmiske.(virus i blod/IFA-positive) senere i livet.. Det betyder reélt, at også katte, der alene

            er ELISA-positive, skal tages meget alvorligt.

IFA-positive vil altid være ELISA-positive. Er man optimist, kan man totalisolere katten i 3 mdr.

           og reteste. I de fleste tilfælde skal aflivning overvejes

IFA-negative anses normalt for være smittefri – men ønsker man sikkerhed, skal prøven

          gentages efter 3 mdr.

ELISA-negativ/IFA-negativ. Disse katte er næsten med garanti ikke inficeret med FeLV.

               Ønskes der sikkerhed gentages prøven efter 3 mdr.

ELISA-positiv/IFA-negativ. IFA-testen gentages 3 mdr.

             a) Er den nu IFA-positiv, forholder man sig som nævnt under IFA-positive..

             b) Er IFA-testen stadig negativ, anses katten for at være smittefri.

                 Princippet er, at man minimum skal have 2 negative IFA-test taget med 3 mdr´s

                 mellemrum, før en ELISA-positiv kat med rimelighed kan anses for at være ikke-

                 smittefarlig.

Nogle katte forbliver ELISA-positive og IFA-negative i meget lang tid. Disse katte anses

for at bære virus i isolerede afgrænsede områder.

Overordnet gælder det at der ved  uoverensstemmelse mellem 2 prøver skal retestes.

Hvad gør et FeLV-positivt katteri ?

       Enten aflives alle katte eller man følger et test/aflivnings-program.

       Er katte positive ved ELISA-testen bør de straks testes med IFAtesten.

       Er IFA-testen positiv skal de aflives eller totalt isoleres.

       Er IFA- testen negativ gentages både IFAtesten og ELISA-testen efter 3 mdr. Er IFA-testen nu

       Blevet positiv aflives katten. Er katten stadig ELISA-positiv men IFA-negativ  efter 2den  prøve

       kan katten oftest betragtes som smittefri men man skal huske på at 50% af disse katte med tiden

       udvikler FeLV-relaterede sygdomme.

       Er både ELISA-testen og IFA-testen negativ betragtes katten som fri.

Hvor længe skal et katteri med FeLV isoleres ?

       Minimum 3 mdr. og alle katte skal være fri i 2 test´s taget med 3 mdr´s interval. ELISA-testen er

       Ok.

Min kat er FeLV-positiv men rask hvad skal jeg forvente ?

       FeLV-positive katte behøver ikke absolut at dø med det samme. De kan leve måneder til år men

       man skal huske på at de som smittespredere udgør en risiko for andre sunde katte. Endvidere vil

       disse katte være immunsvækkede med jævnlige udbrud af andre infektionssygdomme.  

Min eneste kat er død af FeLV – kan jeg anskaffe mig en ny ?

       Virus er ikke særlig modstandsdygtigt uden for organismen. Det er meget følsomt for varme, tør

       luft og almindelige rengøringsmidler som f.eks. klorin.

       Det anbefales at man gør grundigt rent, kasserer alle utensilier som bakker, foderskåle etc..

       Vent 30 dage før du anskaffer dig en ny kat.

 Kan mennesker og hunde smittes med FeLV fra positive katte ?

        Til trods for mange års forskning er det aldrig påvist at FeLV-virus kan være farligt for

        mennesker og hunde - men ingen kan ej heller totalt udelukke muligheden.

        Virus kan vokse i både menneske- og hundeceller men endnu er der ikke påvist sygelige

        forandringer ved denne vækst.

Hvordan opdages en skjult smittebærer?

       Kan kun findes ved knoglemarvskultur som ikke anvendes i almindelig praksis. Nogle vil være

       ELISA-positive/IFA-negative.

Findes der nogen form for behandling ?

       Nej.

Kan man forebygge FeLV-infektioner ?

       Ja ved fornuftige testprogrammer, almindelig sund fornuft m.h.t. udstationeringer etc., god

       hygiejne og vaccination.

FeLV-vacciner ?

       Vaccinerne er fremstillet ud fra dele af virus eller dræbte virus-partikler.

Hvilke katte skal vaccineres ?

       Primært er det katte fra multikattehold men enhver må gøre sig sine egne overvejelser. Man

       skal huske på at sygdommen er absolut dødelig ved udbrud og at ingen katte får FeLV af vaccina-

       tionen.

Er der bivirkninger ved vaccination ?

       Som ved alle andre vaccinationer kan man også hos enkelte se forbigående gener. De kan få lette

       muskelømheder, nedstemthed og lidt feber i ca. 1 døgn efter vaccinationen. At katten er utilpas i

       en kort periode er alt andet lige bedre end at den pådrager sig en fatal FeLV-relateret sygdom.

       I de senere år er der også beskrevet udvikling af svulster på injektionsstedet hos enkelte katte. Det

       angives at frekvensen er 1-2 ud af 10.000 vaccinerede katte. Fænomenet er ikke nyt og det har

       været kendt fra andre typer vaccine i mange år  - f.eks. efter rabies og kattesygevacc. Personligt

       har jeg ikke set tilfælde endnu. Behandlingen er i øvrigt kirurgisk fjernelse.

Det anbefales at katte testes før vaccination således at man undgår vaccination af allerede

smittede katte.

 Er vaccinen effektiv ?

       Ingen vaccine er 100% effektiv. FeLV-vaccinen må betegnes som en god vaccine der

       beskytter de fleste katte.

Hvornår skal min kat vaccineres ?

       Vaccination kan påbegyndes når killingen er ca.10 uger. Den gentages efter 1 måned.

       Herefter gives en boostervaccination  1 gang årligt.

Vil vaccination mod FeLV føre til positive test ?

       Nej hverken ELISA- eller IFA-testen vil påvirkes.

Knud Steensborg – fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat

Abild Dyreklinik

copyright