Skituren til Hovden i Norge i perioden 13.02. - 18.02.2010 nærmer sig og i den forbindelse vil vi gerne invitere forældrene og/eller medlemmerne til et infomøde i klubben mandag den 17.01.2011 fra 17-18. Giv gerne en tilbagemelding om tidspunktet og om I vil deltage senest onsdag den 12.01 til Tor på mail torfj@aarhus.dk eller ring mig på 51837268.
For dem der ikke har mulighed til at deltage kan vi informere om turen her.
Vi mødes i klubben søndag den 13. februar kl. 08:30. Vi skal køre i en lejet stor bus samt klubbens egen 9 personers. Carsten kører den store og Tor kører klubbens egen. Vi sejler fra Hirtshals kl. 12:15, med ankomst Kristiansand kl. 15:30. Rejsen fortsætter op Setesdalen med forventet ankomst Hovden ca. kl. 20:00. I Hovden har vi booket 5 store hytter med plads til 9 eller 11 personer i hver. Resten af aften bliver brugt til at få udleveret det nødvendige skiudstyr samt liftkort til hele ugen.
så står den på friluftsliv og hygge fra mandag til fredag. Fredag vender vi næsen sydpå. Vi sejler fra Kristiansand kl. 16:30 fredag den 18.februar med forventet ankomst Hirtshals kl. 19:45. Går alt som planlagt er vi i klubben ca 22:00.
Under hele ugen er der 3 måltider om dagen som klubben sørger for. Dette gælder ikke på rejsedagene. Når vi sætter os i busserne skal I selv sørge for at have penge til mad, både afrejse og hjemrejsedag.
Udstyr til turen: Nok varmt tøj der kan være rigtig kold der oppe. Husk skiundertøj, hue, vanter, skijakke, varme trøjer, vintersko m.m.Skihjelm er påbudt.
Vi er en stor flok der tager afsted, men der vil også være rigtig mange voksne. Der er 2 voksne på hver hytte.
Vi gør opmærksom på at klubben har en null tolerance med hensyn til alkohol og at rygning kun foregår udendørs.
Vi beder om at det resterende beløb på 1500 kroner indbetales til klubben senest 20.01.2011. Du må gerne betale kontant i klubben. Betaler du via netbank se fremgangsmåde i linket nedenunder.
Hvis der skulle være tvivl, så dækker beløbet rejse og ophold, alt skiudstyr, liftkort og mad( minus på rejsedagene).
Har du/I spørgsmål ring til Tor på 51 83 72 68 eller på mail mig på torfj@aarhus.dk
|