Kære forældre og medlemmer i Klubberne i Holmstrup Mark
Der er sket en ændring i tolkningen af Aarhus kommunes refusioner, af materiale og forplejningsudgifter, i forhold til det enkelte medlem med friplads.
Ændringen vil få ret stor betydning for, hvordan vi i vores klub indtil nu har organiseret vores opkrævning af dem med friplads.
Det er slut med at fripladsmedlemmer ikke betaler for aktiviteter og/ eller madordningen. Samtidigt vil der fremover være brugerbetaling til vores Skitur. Sommerlejren vil stadig være uden betaling da der for et koloniophold dækkes med 600 kroner.
Så hvad betyder det helt konkret?
Jeg starter med Skituren som er der hvor ændringen får stor betydning og hvor jeg er nødt til at have en tilbagemelding fra jer om deltagelse på Skituren eller ej.
Skituren vil koste 2000 kr og de 1000 kroner skal indbetales som depositum pr. 22. Oktober. Den korte frist skyldes at jeg er nødt til at melde tilbage til Hovden, Norge om hvor mange pladser vi nu skal bruge. Vedlagte skema skal underskrives og leveres samtidig med betaling. Betalingen kan foretages kontant eller som netbetaling. Se link nedenfor. Log ind under praktisk info - betalinger
Det er meget vigtigt at fristen overholdes da jeg ikke kan vente med at melde tilbage til Norge. Ring gerne til mig på 51837268 med spørgsmål om dette.
Betydningen for brugerbetaling til vores aktiviteter / Madordning er som følger.
Er man med i Madordningen er den dækket af den refusion vi modtager fra kommunen, men til alle de andre aktiviteter vil der være brugerbetaling på samme måde som de andre medlemmer. Brugerbetalingen er 50% af hvad en aktivitet koster.
Et eksempel: Klubben tager i biografen. Prisen for en bilet er 80 kroner, medlemmet betaler 40 kroner.
Derfor er det nødvendig at der indbetales et beløb på minimum 250 kroner til vores aktivitetskonto. Den nye ordning træder i kraft fra mandag 22. Oktober, med undtagelse af Turen til Lemvig hvor Klubben den her gang dækker udgiften.
Jeg beklager denne ændring som jo rammer jer, men der er ikke noget at gøre. Jeg håber at vi alligevel får mange af jer med på Skituren til Norge og at vi stadig kan lave mange af de samme aktiviteter som før.
Har I spørgsmål til alt dette mail mig på torfj@aarhus.dk eller
ring mig på 51 83 72 68
Med venlig hilsen
Tor Fjellstad
Afdelingsleder
Klubberne i Holmstrup Mark
Holmstrupgårdvej 32 a
8220 Brabrand Netbetaling til Skitur og/eller Aktivitetskonto |