Nu kan vi snart ikke vente længere. Vi vil op til de norske fjelde og stå på ski! Vi skal hygge, bade udendørs i frost, og ikke mindst spise en masse af den dejlige, sunde norske mad. Nå, fra en (u)nødvendig intro fra den norske gutt, til det det hele handler om.
Rejsen til Hovden
Vi mødes i klubben søndag den 8. februar kl. 08:30, og kører til Hirtshals. Derfra sejler vi, kl. 12:15, til Kristiansand med ankomst kl. 15:30. Vi ankommer til Hovden ca. 4 timer senere.
Mad
Klubben giver maden, når vi opholder os i Hovden. I sørger selv for mad på selve rejsen. I år bliver det sådan at vi laver maden i Norge. Hver hytte får så ansvaret for hver sin dag. Vi sørger for at tage rugbrød og remoulade med - det er vi ikke så gode til i mit fædreland.
Hytterne
Vi har lejet 4 hytter. I hytterne er der køkken, stue, bad samt 2 soverum med 2 køjesenge og dobbeltseng.
Opholdet
Vi satser på 4 hele dage på ski samt 2 dage med aftenski. Der er allerede sne nok deroppe. klik ind på www.hovden.com, så kan du selv se det live.
Ellers skal vi bare hygge, hygge og hygge
Hjemrejse
Vi rejser hjem fredag den 13. februar. Afrejse fra Hovden senest 10:30.
Færgen sejler fra Kristiansand 16:30 med ankomst til Hirtshals 19:45.
Vi regner med at være i klubben ca. 22:30
Betaling
Indbetaling af skituren beløber sig til 2000 kroner(depositum + resten), bedes indsat på vores konto senest den 20. januar. Følg linket for neden for at se nærmere om betalingsmulighederne.
Har du spørgsmål så ring til mig (Tor) på 29 21 35 60 eller send en mail til tor@fc13.dk
VI glæder os til turen.
mvh
Tor Fjellstad
Netbetaling |