Jeg er en årgang 1937 og har altid ønsket mig et dukkehus. Ikke et børnedukkehus, et med rigtige ting i.
Men hvor får man det fra?
I 1990 endelig - Gitte i Malerihuset i Holstebro skaffede et sæt fine møbler (det røde plyssæt) - 10 bøger blev taget ud af reolen og ind kom alle de fine møbler.
Det var så det, der fandtes i Holstebro og omegn, men på et besøg hos min mands (Arnes) kollega Allan og hans kone Anne Grethe i København, spurgte jeg hende om der ikke fandtes et sted i København, hvor de havde dukkehusting - det var hun ikke sikker på, men hun kendte en forretning i Helsingborg og for øvrigt havde hun købt et dukkehus i England. Hun havde aldrig fået det samlet, det måtte jeg gerne få, men vi kunne jo også lave en pigetur til Helsingborg.
Som sagt så gjort - en dejlig sejltur, og i en lille butik i nærheden af havnen så jeg - for første gang - så mange ting, som jeg slet ikke anede man kunne få.
Hvad skulle man dog købe med hjem? Jamen selvfølgelig:
En prismelysekrone til 385,- kr., der rigtigt kunne lyse (hvis man altså havde noget den kunne sluttes til).
Nåh, men hjem med trofæet, og ind i reolen og igang med Anne Grethes hus, masser af stumper og en engelsk vejledning. Det blev et fint lille hus, som jeg selvfølgelig forærede hende tilbage, så hun selv kunne komme "små ting" i.
I 1995 - Dukke- og miniatureudstilling i Lyngby storcenter - jamen utroligt hvad man selv kunne lave - alle de dygtige mennesker, hjem igen og endnu flere bøger ud af reolen - og ind med små snuttede ting.
Så poppede det op for mig: Udstilling i Farum, det dejlige miniatureblad Per og Helle Harms lavede (stor tak for det), alle annoncerne, ideer til hvad man selv kunne lave. Jeg glædede mig til hvert nummer.
Jeg bestemte mig for at besøge Dukkestuen i Hillerød, så en tur til sjælland igen. Jeg fandt langt om længe huset (den gamle forretning) købte vildt ind syntes jeg: komfur og symaskine. Robert spurgte hvor mange dukkehuse jeg havde? Øh, sagde jeg, en hylde i bogreolen. Ja, ja: sagde Robert - Du ved ikke hvad du går ind til!
Det er blevet til nogle besøg gennem årene - men nu skulle det også være slut med at bruge så mange penge.
Men men, der kom flere ting til - og flere ting til, og nej - et dukkehus er for dyrt. Man kunne måske også bruge en gammel reol til at sætte tingene i. Man kunne måske også lige få sin svigersøn til at hjælpe med at sætte hylder i med den rigtige afstand, og vinduer kunne man da også godt sætte i, og et tag - må man da også ha' - sådan startede mit første dukkehus. Det tog heldigvis lang tid, og mange hyggelige timer at lave det færdigt. Men der manglede altså nogle blomster.
Først blev det nogle tørrede blomster - men nej, det du'r ikke - så plastikblomster, nej du'r ikke, men så mødte jeg Hanne fra PH design. Hun havde beskrivelser og små udstansninger så man kunne lave papirblomster.
Det var ikke så nemt at få dem til at se rigtige ud, så måtte jeg ringe til Hanne og få gode råd. Det blev til mange udstansninger, man skal jo øve sig og øve sig, det var nu lidt sjovt.
Man kunne måske selv købe et stansejern og lave en anden blomst? Det er blevet til mange stansejern og mange forskellige slags papir over de sidste mange år. Mange eksperimenter og rigtig meget skrot.Efterhånden har jeg fået mange kontakter i ind- og udland og sælger nu mine blomster på miniaturemesser her i Danmark.
Jeg tager en rigtig blomst og piller den i stykker - så tegner jeg den, måler den, og dividerer den med 12 - så jeg får den rigtige størrelse - så farver og maler jeg papir i de nuancer jeg skal bruge, og så stanser eller klipper jeg blade og blomster ud, så de ligner så meget som muligt - så bliver de limet på små stilke og sat i urtepotter (Lisbeth "Minipot" laver de fleste urtepotter, skåle og kander) så håber jeg på at man kan se hvad det er for en blomst.
Jeg har haft og har stadig rigtig mange hyggelige timer med at lave blomster, og andre ting til mine dukkehuse - ja ja, jeg er igang med mit hus nummer to. Det bliver et mere nutidigt hus med moderne møbler, med computer og fladskærm osv.
Det er dejligt at det ikke skal være færdigt til nogen bestemt tid - det må godt tage flere år, så man kan gå og bestemme sig til noget - og bestemme sig om igen - uden at der er nogen der opdager det. Og jeg kan jo flytte rundt på møblerne uden at det irritere min mand.
En anden god ting ved vores hobby er at det fungere næsten som i køkkenreklamerne: Man kan købe alting færdigt, eller man kan gøre alting selv - eller man kan kombinere begge dele og have lige stor fornøjelse ud af det.
