Bookmark and Share

Mine inspirationskilder

På min vej er jeg blevet inspireret af:
Healer og dybdeterapeut Inge Øhlenschlager har gennem 11 år lært mig at mærke og hun har hjulpet mig med at integrere mit indre syn i kroppen. Hun har lært mig at lytte til min indre stemme. Hun har lært mig at skelne mellem sjælens stemme og egoets stemme. Hun har lært mig at vente.

Min konservatorieuddannelse som klassisk sanger danner klangbund for mit sunde arbejde med den menneskelige stemme og for min musiske tilgang til stemmearbejde, sang og helbredelse.

Mit arbejde som professionel sanger og min rejse som professionel stemmebruger gennem mange år har lært mig om sammenhængen mellem mennesket, livet og stemmen.

Operasanger Tonny Landy har gennem 5 års sanglektioner lært mig at lytte til stemmens sunde grundklang og grundfunktion.

Sangterapeut Birgit Lynge har hjulpet mig med at sætte min sangsjæl fri. Hun har lært mig om det musiskes helende og magiske kræfter.

Gennem min bacheloruddannelse i logopædi har jeg fået teoretiske, anatomiske, pædagogiske, psykologiske, fysiologiske og akustiske værktøjer, som understøtter mit arbejde med stemmen.

Gennem mit daglige logopædiske arbejde med klienter og elever holdes jeg hele tiden fast i sammenhængen mellem personlighed, krop, levet liv, psyke og stemme samt i troen på det enkelte menneskes iboende ressourcer.

Stemmens Portal v. Mette Lund Franck | Pilevej 24, 5800 Nyborg - Danmark | Tlf.: + 45 41566780