Super central beliggenhed et par minutters gang fra Lergravsparkens Metro-station, ikke langt fra Amagerbrogades café- og handelsliv og tæt på Amager Strandpark.
Ejendommen er opført i 1962. I 1995 blev ejendommen stiftet som andelsboligforening.
Foreningen består af 203 lejligheder fordelt i 24 opgange. Lejlighederne findes som 1,2, 3 og 4 værelseslejligheder fra 45 m2 til 103 m2. Der er bl.a. 148 3 værelseslejligheder på 81 kvm., 16 4 værelseslejligheder på 95 kvm, 17 1 værelses på 45 kvm.
Ejendommen har dørtelefon, elevator (lejlighederne beliggende Marengovej 23 samt Messinavej 14-36), altaner samt skønt gårdmiljø med legeplads, boldbaner og gode spisepladser med rig mulighed for hyggelige grillaftener m.m. Endvidere gode parkeringsmuligheder i gården på de afmærkede pladser. Der er et begrænset antal garager i ejendommen.
Der er mulighed for kabel-tv via YouSee eller Comxnet.
Foreningen huser endvidere en NETTO butik samt 3 børneinstitutioner ved Marengovej.