Her kan du se de malerier jeg gerne vil sende videre til nye hjem.
Du kan sende mig en besked via kontakt formularen, hvis du er interesseret.
Husk at skrive hvilket varenummer det drejer sig om..
Hvis du bor indenfor overskuelig afstand kan vi aftale at du kan se billedet "live" inden du bestemmer dig.
Hvis du bestemmer dig for at købe et af mine malerier gælder følgende:
Købsbetingelser
Betaling
Kontant ved afhentning eller via MobilePay.
Ved køb over nettet skal pengene overføres til et aftalt kontonummer inden malerierne afsendes.
Transport
Såfremt du ikke selv ønsker at afhente maleriet, sker levering via Post Danmark efter deres gældende takster. Du betaler fragten.
Du skal straks ved leveringen undersøge at maleriet er intakt.
Oplever du at dette ikke er tilfældet, skal du straks give mig besked herom.
Fortrydelsesret
Jeg yder 14 dages fuld fortrydelsesret jvf. lovgivningen for internethandel.
Fortrydelsesretten er gældende fra den dag du modtager varen.
Det er en forudsætning at varen ikke er beskadiget eller på anden måde har fået fejl og mangler ved returnering.
Hvis du fortryder, er nedenstående gældende:
1) Varen skal returneres i samme stand, som den er modtaget.
2) Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
3) Du skal oplyse dit pengeinstituts reg.nr. og kontonr. til brug ved refundering af købsbeløbet.