google91e32c00961f27ca.html

Udstillinger

Fernisering i Lysthuset

 

Billedkunstner Mari Dahl udstiller i februar oliemalerier i Lysthuset  i Nørre Vissing - Vidkærvej 29,  8660 Skanderborg.

Ferniseringen foregår lørdag d. 8/2 kl. 14.30 og alle er velkomne.

 

Mari Dahl har arbejdet siden 1985 med maleri og grafik og er uddannet på Grafisk Skole og Århus Kunstakademi.

Hun udstillede første gang i Lysthuset i 1995 og vender nu tilbage med nye malerier inspireret af rejser og naturoplevelser, og hun formidler sine indtryk af farven, lyset og stemningen udmøntet i store, stoflige malerier.

 

Hendes motiver malet fra 2011 til 2014 kredser om det at være menneske/kvinde og de myter vi bygger vores tilværelse på. Billederne er malet i mange lag farver, og lærrederne har hun selv præpareret med benlim og pigmenter.

 

Mari Dahl er medlem af kunstnerværkstedet Lille Soho i Ry, hvor man kan se flere af hendes værker. Hun er medlem af Det Grafiske Værksted i Silkeborg, hvor hun arbejder med grafik.

Aktuelt med stentryk over ”Den foruroligende ælling” i forbindelse med fejringen af Asger Jorns 100 års jubilæum. En kunstner der har givet stor inspiration til Maris kunst.

 

Endvidere arbejder hun i samarbejde med multikunstner Lars Henrik Rasmussen på skuespil og malerworkshops over Asger Jorns virke og kunst, der afvikles i Silkeborg Kommune 2014

 

Alle er velkommen   Telefon 21762617

Har lavet et bestillingsarbejde - en altertavle til kirken i Blegind nær Hørning. Motivet bygger på kirkens årstid Advent og Mari Dahl er en af 4 kunstnere der er udvalgt af meninghedsrådet til at beskrive kirkens 4 årstider Har afsluttet en serie billeder fra Teneriffe.
Den 28 juli deltog jeg ved et  H. C. Andersen eventyr - og malerevent i Stationshaven i Ry. Jeg instruerede og motiverede til maleri. Dette arrangement blev afviklet sammen med Lars H. Rasmussen læs mere på www.firmaeventsjylland.dk
 

Kontakt Mari Dahl her.

 

 

 
 
 
Udstilling af Mari Dahl