Bookmark and Share     Sitemap    
Maria Randrup - Kost & Motion

PushyMums


  • Har du lige født guldklumpen, og har du nu lyst til at ligne dig selv fra før graviditeten? 
  • Savner du et netværk, som tænker på bleer, amning og søvn lige så meget som dig selv? 
  • Er du til gode gå-ture/løbe-ture i det fri med masser af frisk luft til dig og din baby?
Så er PushyMums lige noget for dig! PushyMums er en nyudviklet udendørs motionsform, der foregår ude i naturen. Det er en effektiv træning, som fokuserer på at genopbygge et stærkt fundament i kroppen efter en graviditet og fødsel. Alle kan være med - uanset konditionen. En undervisning på 60 minutter består af en tempofyldt powerwalk, let løb, øvelser for konditionen, styrkeøvelser for mave -, ryg - og skuldermuskulaturen og ikke mindst bækkenbunden. Det hele er med til at give dig en flot holdning samt nye kræfter og energi.
 
Det er sikkert at starte 6 uger efter en ukompliceret fødsel, men vi anbefaler, at du har været til efterfødsels-check hos lægen. Du skal ikke bruge dyrt udstyr eller betale for en barnepige for at kunne deltage i en PushyMums undervisning.
 
Her få du motion i selskab med din baby! Træningen foregår uanset vind og vejr, så husk regnslaget til barnevognen og evt. en let jakke til dig selv!
 
Du finder hold i Hareskoven ved Hareskov St. tirsdage kl. 10 og i Egebjergene ved Ballerup vej torsdage kl. 10. 
 
Maria Randrup | Nordtoftevej 53, 3520 Farum - Danmark | Tlf.: +45 3136 1020 | Mail@mariarandrup.dk