Lystrup U17 Drenge Dansk Mester 2013 i Futsal!
Lørdag d. 26/1-13 kl. 22.29 - Kenneth Thomsen
Det blev Lystrup IF, der løb med guldet og titlen som danmarksmester i futsal for U17 drenge, da DM Final 4-stævnet lørdag efter middag blev afviklet i Vejen Idrætscenter.
I semifinalen havde Lystrup store problemer i 1. halvleg mod BSF fra Sjælland, men Lystrup hængte i og var kun bagud 2-3 ved pausen. I 2. halvleg satte drengene så tingene på plads, efter et smart træk fra trænerne; Per Hessellund og Igor Nikolic - de satte holdet frem og stressede BSF spillerne, det resulterede i tre scoringer til Lystrup, der dermed vandt semifinalen 5-3.
Årets finale, som stod mellem Lystrup IF fra Østjylland og BGA fra Københavns vestegn, endte 1-1 efter ordinær spilletid og Lystrup IF måtte derfor ud i forlænget spilletid.
Det var BGA, der kom bedst fra start, da Rufat Ilazi efter 13 minutter sender bolden i mål og bragte BGA på 1-0. Efter pausen kom Lystrup IF dog hurtigt igen og tre minutter inde i 2. halvleg udlignede Ibrahim Al-Lami for Lystrup.
I den forlængede spilletid, var det Lystrup IF der var bedst og to hurtige mål af henholdsvis August Kaiser og Jeppe Riis gjorde, at det til sidst var Lystrup IF, som kunne strække armene i vejret og bryste sig af titlen som danmarksmestre anno 2013 med en samlet sejr på 3-1.
Drengene har hermed skrevet klubhistorie, som de første hold nogensinde at vinde DM i Futsal!
Stort tillykke til drengene! - Godt kæmpet!
Du kan læse mere på DBU's hjemmeside
her!
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.