L

Februar

27.02.2023 Næsgård Hjortelund.
Dagen startede med åben bagsmæk.  Stort tillykke til fødselaren.
67 ville med på en dejlig tur i et smukt område.
Claus bød velkommen
"I dag skal vi ud på en af mine favoritture. Her er en fantastisk udsigt og husk at se ud over kysten når vi går langs denne.
Vi går lidt ned på Næsset og returnerer langs kysten og gennem Korselitse Storskov tilbage til bilerne.
Historisk set er det et område der har været befolket langt tilbage i tiden.
Man kan bare bemærke alle de mange gravhøje der er i skovene.
Nede på Næssset, som oprindelig var en halvø der stak ud i Grøndsund, har der været en form for færgefart helt tilbage fra ca. 1200 tallet.
Jeg har ellers ikke så meget og fortælle. Vi har jo været her nogle gange efterhånden.
Men en ting skal I unde jer og det er en tur her til foråret når bøgen springer ud.

Turen er på 7,2 km."
20.02.2023 Merret skov
Jørgen bød velkommen og fortalte om dagens tur i Knuthenborgs skove og ud over de åbne marker.
Turen var ny. Eftervirkningerne efter stormen Otto bevirkede vi skulle forcere et enkelt væltet træ. 
En rigtig dejlig tur, der gav os en god rusketur, men vejret holdt tørt.
54 var med på turen der blev på godt 8 km.
13.02.2023 Hellerup/Lindeskoven
Jeg havde "åben bagsmæk" Tak til Jørgen der havde taget det store flag med.
Claus bød velkommen. 
Anna havde inverteret Jørgen og mig til et formiddagsmøde I torsdags. Det var rigtig hyggeligt, vi når jo ikke og få kommunikeret så meget her på vores gåture.
Anna holder styr på det administrative og klarer vores hjemmeside så vi kan føle os vel orienteret, og det er jo rigtig fint.
Vi fik en rigtig god snak om afvikling af vores ture. Det syntes vi går meget fint.
I - er selvfølgelig også meget velkommen til at komme med ideer og forslag.
Turen i dag. Vi har jo gået flere ture her i Hallerup Skov der hører under naturstyrelsen. Det er skoven der ligger på den modsatte side af hovedvejen. Den skal vi dog ikke gå i, i dag.
Vi skal først gennem Lindeskoven, det er skoven på denne side af hovedvejen som hører under Orupgård, der har 410 Ha skov. Her laver vi et par afstikker, bl.a. til Ellefruens Sæde.
Nærmere Nykøbing går vi over i Folehaven. Det ligner et rent mekka for jagt folk.
Læg f.eks. mærke til de mange slåede stier der snor sig mellem træerne.
Her holder vi også pausen.
Turen er på knap 8 km.
Lidt om lokaliteten kommer på turen.
God tur. Claus

Ellefruens Sæde. Jeg ved ikke hvor mange der kender til denne kæmpesten. Den vejer ca. 50 t. Under mosset på stenen kan man se mineraler i rødt, hvidt og sort.
Stenen er Karlshamm-granit (som stammer fra et fjeld ved Blekinge) og blev for 18 – 19.000 år siden ført hertil med isen.
Sådan en gammel sten har jo også sine sagn. Bl.a.
Ellefruen havde sin trone på stenen, og folk har set hende sidder der sent om aftenen. Hendes hoved så ud som en ung jomfru, men var ellers bondeklædt. - Der boede også en elverkonge her i mosen, ham måtte man aldrig passere ved middag eller aftenstide, for så ville man gå vild i skov og mosen.
På en anden sten som ligger over i Hallerup skoven har Mallemusse-Grete, som et spøgelse, sit sæde.
En gammel kone fra Tjæreby har set hende sidde der, da det blev lidt silde om aftenen, før hun gik hjem med sit bundt brænde på ryggen.
Mallemusse-Grete driver sit spil her i Maglemosen, som er området her inde i skoven og strækker sig ud mod sundet. Hun skulle f. eks. engang have gjort en karl helt vild og tosset, så han var sygemeldt i lang tid.
 
Vi så et par flotte haner, der var på job med at undervise fasaner.
Over hovedvejen ind i Folehaven, hvor vi holdt pause, inden vi gik langs hovedvejen og Hallerupvej tilbage til bilerne.
En dejlig tur i mildt vejr. 60 gik med på de 7,7 km.
06.02.2023 Christiansæde
Hjertelig tillykke til fødselaren, der holdt åben bagsmæk.
Jørgen bød velkommen og orienterede om dagens tur der er ny. Vi skal gå gennem "kortspil" skovene ;-)
53 var med på en dejlig tur i de omkringliggende skove. Vejret holdt tørvejr, men blev mere diset i løbet af turen. Føret gav lidt udfordringer hist og pist, men alle kom vist tørskoet frem.
Turen blev på godt 8 km.
Anna Haarslev